Jeg har da et godt liv

Skulle jeg en enkelt dag få et sørgmodighedens drop-out, så er det noget, der umuligt kan vare mere end ganske få sekunder. Der er ganske simpelt bare så mange mennesker, der ikke ved alt det gode, de skal gøre for mig. Og jeg er så taknemmelig for det, at jeg ganske simpelt mangler ord. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Kommentarer lukket til Jeg har da et godt liv

Debattør: Mulighederne for handicappede skal ikke begrænses 

Bragt i Altinget.dk 20. oktober 2016

DEBAT: Nyt servicelov-forslag vil stadig betyde manglende retssikkerhed for borgere med handicap, skriver Jan Jakobsen, der selv har muskelsvind. Han mener, der skal gøres op med den skjulte økonomitænkning i forslaget om en ny servicelov. 

Af Jan Jakobsen 

Medlem af byrådet i Ringsted for Enhedslisten, handicapaktivist og foredragsholder. Sidder i Muskelsvindfondens bestyrelse og i Danske Handicaporganisationers forretningsudvalg. 

To gange er serviceloven nu forsøgt reformeret. Begge gange har retssikkerheden været et springende punkt. Socialminister Karen Ellemans (V) nye forsøg betyder stadig friere tøjler for kommunerne.

CITAT

Vil vi fortsat være aktører i eget liv, må vi gøre op med den slet skjulte økonomitænkning og begrænsning af retssikkerheden i kommunerne, som socialministeren lægger op til med sin reform.

Jan Jakobsen, bl.a. medlem af byrådet i Ringsted for Enhedslisten, handicapaktivist og foredragsholder

Den radikale socialminister Manu Sareen (nu Alternativet, red.) måtte i 2015 opgive sin reform, der blandt andet indeholdt en tilbudsvifte, der reelt erstattede centrale paragraffer i Serviceloven med ydelser, kommunerne selv kunne vælge imellem. Altså et øget skøn i kommunerne, der betød, at borgernes retssikkerhed blev sat under pres.

I foråret nedsatte Karen Ellemann en ny følgegruppe for at reformere Serviceloven. Handicaporganisationerne var inviteret med, men parterne nåede aldrig at blive enige. Den vigtigste uenighed er om et indsatskatalog, der, som i Manu Sareens forslag, stadig giver kommunerne ret til et udvidet skøn.

Retssikkerheden for borgere med handicap bliver derfor heller ikke løst, hvis ministeren får sit nye forslag igennem.

Hvorfor skal Serviceloven reformeres? 

Ifølge Karen Ellemann skal reformen gøre loven enklere både for sagsbehandlerne at administrere og borgerne at gennemskue. Dernæst skal reformen sikre en indsats, der modsvarer borgernes behov.

Endelig skal reformen give kommunerne bedre muligheder for at vurdere, hvilke indsatser der opfylder borgerens behov for hjælp ud fra et samlet katalog.

Især det sidste punkt får handicapbevægelsen til at slå bremserne i. Lovforslaget dækker også over et krav fra Kommunernes Landsforening, der mener, at kommunerne skal bestemme, hvilke skønnede ydelser der opfylder borgerens behov.

Der betyder nye skøn i lovgivningen, som er umulige at vurdere for ankemyndigheden. Ankemuligheden bliver en illusion. De nye skøn giver et klart tab af rettigheder for os.

Bland ikke reform og økonomi sammen 

En række kritiske punkter i reformen fremgår af en udtalelse fra følgegruppen 7. september 2016. De skal ikke gennemgås her, da indholdet kan ændre sig under de politiske forhandlinger, der er lige nu.

Det skal blot nævnes, at udvidet skøn blandt andet får konsekvenser for boformer og socialpædagogisk indsats, Borgerstyret Personlig Assistance og hjælpemidler.

Det bliver sværere at sikre borgerne reel kompensation, når afgørelsen træffes af kommuner, der giver økonomiske prioriteringer højere vægt end at sikre et liv tæt på “det almindelige liv”.

At dokumentere behovet lægges over på den enkelte borger med handicap. Tænk blot på, hvilke problemer der i dag er med at få jobcentrene til at respektere lægeerklæringer og andre faktuelle oplysninger.

Det kan undre, at en minister taler for mere kommunalt skøn, når hun samtidig gang på gang taler for at genoprette tilliden mellem borgere og kommuner. Ministeren skaber ikke tillid ved mere bøjelige skøn.

Gældende retssikkerhed 

Allerede i dag har kommunerne problemer med retssikkerheden. Det skyldes kreative kommunale tolkninger stik imod lovgivningen, hvilket fremgår af afgørelser både i Ankestyrelsen og tilsynsrådene. Tendensen er stigende i takt med, at kommunernes økonomi skranter.

Nogle kommuner tænker bevidst i at fratage borgere hjælp – og giver den først tilbage, når de har tabt en sag. Nogle kommuner har ulovligt sparet penge på denne praksis, og blandt andet Muskelsvindfonden har gjort ministeren opmærksom på det. – Og har foreslået, at det provenu, kommunerne opnår ulovligt, inddrages, og at incitamentet til ulovligheder forsvinder.

Ministeren har endnu ikke gjort noget ved denne kommunale praksis.

Jeg sidder selv i en kommunalbestyrelse og ved, at kommunerne er klemt økonomisk. Det gør det dog ikke legitimt at løse problemet ved at begrænse retssikkerheden ved ensidigt fokus på økonomi og ved at negligere lovens andre elementer.

Økonomien løses mere reelt ved, at kommunerne holder fast i, at de også er til for at sikre borgere den reelle støtte, der også ligger i loven – og ikke at presse deres borgere økonomisk og menneskeligt.

Hvorhen og til gavn for hvem 

Det kan undre, at ministeren i den grad er ude af stand til at holde sig fri af KLs evindelige klager over udgifterne på handicapområdet. Hvorfor blande et pres fra KL ind i en reform, der skal forenkle reglerne og sikre indsatser, der modsvarer borgernes behov.

Ingen er imod regelforenkling og korrekt kompensation. Uenigheden opstår, når kravet om kommunale besparelser, gennem et udvidet skøn, blandes ind i reformarbejdet. Det handler så mere om forringelser i selve de ydelser, borgerne har ret til.

Det skaber utryghed i vores liv og fremmer ikke den inklusion, der er det erklærede mål med Handicapkonventionen og er blevet ”in” i dansk politik.

Blandt andet Muskelsvindfonden har i årevis talt for regelforenkling og smidigere sagsbehandling, der ikke betyder tab af retssikkerheden. Entydighed i retskravene betyder enklere sagsgange og sparer ressourcer i kommunerne.

Den store ubekendte er fortsat indsatskataloget og mere skøn i kommunerne. Det bekræfter, at ministeren, på linie med kommunerne, prioriterer den økonomiske besparelse i selve ydelserne frem for at sikre de brugbare forenklinger af loven.

Tid til opgør med begrænsning i retssikkerheden

Enigheden om regelforenkling og gennemskuelighed for borgere og sagsbehandlere skal ikke misbruges til kommunal økonomitænkning. Så længe det sker, må handicapbevægelsen stå sammen om at afvise den kritisable mangel på retssikkerhed i forslaget.

Formår vi ikke det, vil kommunerne fremover se endnu mere på regneark end i dag. Det bliver svært at bevare vores rets- og velfærdssamfund, som hverken er umoderne eller uaktuelt. Det knækker blot sammen under presset fra kræfter, der ønsker en kraftigere økonomisk prioritering, end der er belæg for i befolkningen generelt.

Et flertal ønsker stadig at bevare og udvikle velfærdsstaten med solidaritet og ligebehandling blandt bærende principper.

Sparekrav har været på den politiske dagsorden i mange år. De løses ikke gennem love, der får til hensigt at begrænse mulighederne for mennesker med handicap. At ændre loven virker som noget kedeligt og uskyldigt. Det er det ikke. Serviceloven regulerer mulighederne for vores selvstændige liv.

Vi har selv et ansvar for at anskueliggøre konsekvenserne, så de bliver forståelige. Vil vi fortsat være aktører i eget liv, må vi gøre op med den slet skjulte økonomitænkning og begrænsning af retssikkerheden i kommunerne, som socialministeren lægger op til med sin reform.

Holdninger i denne artikel er ikke dækkende for foreninger, jeg er aktiv i.

CITAT

Vil vi fortsat være aktører i eget liv, må vi gøre op med den slet skjulte økonomitænkning og begrænsning af retssikkerheden i kommunerne, som socialministeren lægger op til med sin reform.

Jan Jakobsen, bl.a. medlem af byrådet i Ringsted for Enhedslisten, handicapaktivist og foredragsholder

Udgivet i Artikler og kronikker | Kommentarer lukket til Debattør: Mulighederne for handicappede skal ikke begrænses 

Der er et liv før døden – 2

img_3579

Jeg skrev et blogindlæg 13. oktober 2016 om aktiv dødshjælp. Årsagen da var Troels Kløvedals udmelding om, at han går ind for aktiv dødshjælp, fordi han har fået A.L.S. Siden er der er kommet en del aspekter ind i debatten, som jeg vil sætte fokus på med dette indlæg.

Jeg vil her forsøge at få nogle  mere nuancerede aspekter med. Der er for mig også følelser med i spillet, så helt uvildig er jeg ikke. Jeg får nogen gange en fornemmelse af, at jeg er én af dem debatten også handler om. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Debat om aktiv dødshjælp, Nyheder | Tagget , , , , , | Kommentarer lukket til Der er et liv før døden – 2

Konkurrence fremfor socialstat

Ideologisk er nutidens reformer en brik i spillet om konkurrencestaten mod velfærdsstaten – om menneskers værdi på et marked.

KRONIK

Af Jan Jakobsen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted

Om reformen af Serviceloven siger Venstres socialminister Karen Ellemann selv, at den skal gøre det lettere for sagsbehandlere at administrere og nemmere for borgere at overskue loven. Ministeren siger også, at reformen skal sikre en indsats, der modsvarer borgernes behov.

Læs resten
Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Konkurrence fremfor socialstat

Der er et liv før døden

Debatten om aktiv dødshjælp blusser endnu engang op med Troels Kløvedals udmelding om, at han selv har fået A.L.S. og derfor går ind for aktiv dødshjælp. A.L.S. er en muskelsygdom, der langsomt, men sikkert lammer kroppens motoriske funktioner over en iøvrigt varierende tid.

Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Debat om aktiv dødshjælp, Nyheder | Kommentarer lukket til Der er et liv før døden

Hvorfor skulle vi være ofre, fordi vi har et handicap, Karsten Lauritzen?

screenshotOrdene “Jeg er ordblind, men jeg er ikke et offer” er overskriften på et interview i Politiken 8. oktober i år med skatteminister Karsten Lauritzen (V). I interviewet fortæller han, at han har haft svært ved at læse og har store vanskeligheder med stavning og grammatik. Han er træt af, når folk sætter lighedstegn mellem hans stavning og intelligens.

Jeg har stor respekt for at han har valgt at fortælle om dette usynlige handicap, som selvfølgelig har været af temmelig indgribende karakter hele hans liv. Jeg deler ikke forargelsen over ikke at kunne stave, selv om man er minister. Jeg tror tværtimod at Karsten Lauritzens historie kan være med til at få andre til at tage kampen op mod vilkår som ordblind, der ellers kan virke som et stærkt begrænsende handicap.

Men nok om det, for det er slet ikke det, der fik mig til tasterne. Det var de sidste 6 ord i overskriften: “…men jeg er ikke et offer…” Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Hvorfor skulle vi være ofre, fordi vi har et handicap, Karsten Lauritzen?

Den hellige akse

img_3501
Midt i Ringsted by, på nogle af de mest attraktive adresser, ligger to bygninger, der for nogen nok er sjæleligt forbundet. Ihvertfald om man kan tro den måde en del politikere handler på.

Den ældste er Sct Bendts Kirke, der, som stor kongekirke siden 1170, har huset de legemlige rester af datidens danske konger og dronninger. Ikke mindst den unge hertug Knud, der blev så skammenligen myrdet i en nærliggende skov. Det faktum, at der på gerningsstedet sprang en kilde, gav genklang hos kirke og pave i Rom og sikrede Knud helgenstatus.

Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Den hellige akse

Tryk skal avle modtryk

img_3504-kopi
Tirsdag 4. oktober var jeg på Christiansborg Slotsplads til demonstrationen “Ja til velfærd – Nej til fattigdom”. Anledningen var Folketingets åbning. I virkelighedens verden et meget konkret symbol på, at nu starter folketingets flertal endnu en sæson af overgreb mod os. De tidligere har været slemme nok – og desværre tror jeg kun at vi endnu har set toppen af det isbjerg, der stikker meget dybt. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Tagget , , , , , , | Kommentarer lukket til Tryk skal avle modtryk

Rent Anders And

For ikke så længe siden så jeg at Ældresagen i Danmark udtrykte bekymring for den fremtid, der venter Flex-Trafik. Jeg ser nogle tendenser – også lokalt – der peger i retning af hårde vilkår for de modeller, der er for Flex-Trafik i dag. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Tagget , , , , , | Kommentarer lukket til Rent Anders And

“Radio Solstråle” søndag 2. oktober 2016

Radio Solstråle bliver spurgt: Hvordan vil “Radio Solstråle” fejre, at det er 44 år siden, at Danmark stemte sig ind i EU?

Radio Solstråle svarer: “Radio Solstråle fejrer kun, når der er noget at fejre. Budgetlove mm. synes vi bestemt ikke mennesker med handicap bør fejre.

Udgivet i Radio Solstråle | Tagget , | Kommentarer lukket til “Radio Solstråle” søndag 2. oktober 2016