En god kammerat anbefalede mig på et tidspunkt én gang om året at genlæse “Det Kommunistiske Manifest” af Marx og Engels for at huske på, hvad vi kæmper for. Samtalen kom i gang fordi jeg netop på det tidspunkt var midt en sådan genlæsning.
Det har altid forbløffet mig i hvilken grad Marx og Engels gennem deres skrifter var i stand til at beskrive den udvikling, vi har været igennem de mange år siden de skrev manifestet og deres øvrige værker.
Det forbløffede mig mindst lige så meget, at man med lynets hast bevægede sig væk fra marxismen efter Sovjetunionens fald. Godt hjulpet på vej af jublende borgerlige økonomer, der hoverende sagde: “Der kan I se, hvad vi sagde. Det er kun markedet og kapitalismen, der dur” (lidt ondskabsfuldt kunne jeg godt have valgt “er bæredygtigt” i stedet for “dur”…. men den slags utidig leg med ord ligger jo ikke til mig).
Lovprisningen af markedet blev vi overhældt med frem til 2008, hvor markedet brød totalt sammen og skabte en verdenskrise, der endnu ikke er overvundet. Krisen betød større ulighed og endnu mere kapitalkoncentration.
De næsten 20 år, der gik mellem sammenbruddet i Sovjet og den store kapitalistiske krise, betød, at en masse viden gik tabt i den socialistiske bevægelse. Vi mistede store dele af historien og det fundament vi bygger på. Et fænomen, der siden har udviklet sig til, at vi får svært ved at huske på, hvad vi kæmper for – altså det, jeg åbnede dette indlæg med at skrive om.
Forleden faldt jeg over en glimrende artikel, der fortæller om netop den betydning, som Marx og Engels har haft for socialismens teoretiske fundament. Den er skrevet af Alan Woods, og kan læses i nedenstående link. Den er publiceret af Revolutionære Socialister (RS), som jeg ikke kender nok til at vide, om jeg er enig med… men artiklen er god. Og jeg mener stadig, at vi kun kan vinde ved at have historien og teorien med os. Ellers flyder vi blot rundt i kapitalismens frådende hav til vi drukner.
Læs artiklen af Alan Woods: https://marxist.dk/artikler/teori/6336-karl-marx-ideer-8.html