Debattør: Mulighederne for handicappede skal ikke begrænses 

Bragt i Altinget.dk 20. oktober 2016

DEBAT: Nyt servicelov-forslag vil stadig betyde manglende retssikkerhed for borgere med handicap, skriver Jan Jakobsen, der selv har muskelsvind. Han mener, der skal gøres op med den skjulte økonomitænkning i forslaget om en ny servicelov. 

Af Jan Jakobsen 

Medlem af byrådet i Ringsted for Enhedslisten, handicapaktivist og foredragsholder. Sidder i Muskelsvindfondens bestyrelse og i Danske Handicaporganisationers forretningsudvalg. 

To gange er serviceloven nu forsøgt reformeret. Begge gange har retssikkerheden været et springende punkt. Socialminister Karen Ellemans (V) nye forsøg betyder stadig friere tøjler for kommunerne.

CITAT

Vil vi fortsat være aktører i eget liv, må vi gøre op med den slet skjulte økonomitænkning og begrænsning af retssikkerheden i kommunerne, som socialministeren lægger op til med sin reform.

Jan Jakobsen, bl.a. medlem af byrådet i Ringsted for Enhedslisten, handicapaktivist og foredragsholder

Den radikale socialminister Manu Sareen (nu Alternativet, red.) måtte i 2015 opgive sin reform, der blandt andet indeholdt en tilbudsvifte, der reelt erstattede centrale paragraffer i Serviceloven med ydelser, kommunerne selv kunne vælge imellem. Altså et øget skøn i kommunerne, der betød, at borgernes retssikkerhed blev sat under pres.

I foråret nedsatte Karen Ellemann en ny følgegruppe for at reformere Serviceloven. Handicaporganisationerne var inviteret med, men parterne nåede aldrig at blive enige. Den vigtigste uenighed er om et indsatskatalog, der, som i Manu Sareens forslag, stadig giver kommunerne ret til et udvidet skøn.

Retssikkerheden for borgere med handicap bliver derfor heller ikke løst, hvis ministeren får sit nye forslag igennem.

Hvorfor skal Serviceloven reformeres? 

Ifølge Karen Ellemann skal reformen gøre loven enklere både for sagsbehandlerne at administrere og borgerne at gennemskue. Dernæst skal reformen sikre en indsats, der modsvarer borgernes behov.

Endelig skal reformen give kommunerne bedre muligheder for at vurdere, hvilke indsatser der opfylder borgerens behov for hjælp ud fra et samlet katalog.

Især det sidste punkt får handicapbevægelsen til at slå bremserne i. Lovforslaget dækker også over et krav fra Kommunernes Landsforening, der mener, at kommunerne skal bestemme, hvilke skønnede ydelser der opfylder borgerens behov.

Der betyder nye skøn i lovgivningen, som er umulige at vurdere for ankemyndigheden. Ankemuligheden bliver en illusion. De nye skøn giver et klart tab af rettigheder for os.

Bland ikke reform og økonomi sammen 

En række kritiske punkter i reformen fremgår af en udtalelse fra følgegruppen 7. september 2016. De skal ikke gennemgås her, da indholdet kan ændre sig under de politiske forhandlinger, der er lige nu.

Det skal blot nævnes, at udvidet skøn blandt andet får konsekvenser for boformer og socialpædagogisk indsats, Borgerstyret Personlig Assistance og hjælpemidler.

Det bliver sværere at sikre borgerne reel kompensation, når afgørelsen træffes af kommuner, der giver økonomiske prioriteringer højere vægt end at sikre et liv tæt på “det almindelige liv”.

At dokumentere behovet lægges over på den enkelte borger med handicap. Tænk blot på, hvilke problemer der i dag er med at få jobcentrene til at respektere lægeerklæringer og andre faktuelle oplysninger.

Det kan undre, at en minister taler for mere kommunalt skøn, når hun samtidig gang på gang taler for at genoprette tilliden mellem borgere og kommuner. Ministeren skaber ikke tillid ved mere bøjelige skøn.

Gældende retssikkerhed 

Allerede i dag har kommunerne problemer med retssikkerheden. Det skyldes kreative kommunale tolkninger stik imod lovgivningen, hvilket fremgår af afgørelser både i Ankestyrelsen og tilsynsrådene. Tendensen er stigende i takt med, at kommunernes økonomi skranter.

Nogle kommuner tænker bevidst i at fratage borgere hjælp – og giver den først tilbage, når de har tabt en sag. Nogle kommuner har ulovligt sparet penge på denne praksis, og blandt andet Muskelsvindfonden har gjort ministeren opmærksom på det. – Og har foreslået, at det provenu, kommunerne opnår ulovligt, inddrages, og at incitamentet til ulovligheder forsvinder.

Ministeren har endnu ikke gjort noget ved denne kommunale praksis.

Jeg sidder selv i en kommunalbestyrelse og ved, at kommunerne er klemt økonomisk. Det gør det dog ikke legitimt at løse problemet ved at begrænse retssikkerheden ved ensidigt fokus på økonomi og ved at negligere lovens andre elementer.

Økonomien løses mere reelt ved, at kommunerne holder fast i, at de også er til for at sikre borgere den reelle støtte, der også ligger i loven – og ikke at presse deres borgere økonomisk og menneskeligt.

Hvorhen og til gavn for hvem 

Det kan undre, at ministeren i den grad er ude af stand til at holde sig fri af KLs evindelige klager over udgifterne på handicapområdet. Hvorfor blande et pres fra KL ind i en reform, der skal forenkle reglerne og sikre indsatser, der modsvarer borgernes behov.

Ingen er imod regelforenkling og korrekt kompensation. Uenigheden opstår, når kravet om kommunale besparelser, gennem et udvidet skøn, blandes ind i reformarbejdet. Det handler så mere om forringelser i selve de ydelser, borgerne har ret til.

Det skaber utryghed i vores liv og fremmer ikke den inklusion, der er det erklærede mål med Handicapkonventionen og er blevet ”in” i dansk politik.

Blandt andet Muskelsvindfonden har i årevis talt for regelforenkling og smidigere sagsbehandling, der ikke betyder tab af retssikkerheden. Entydighed i retskravene betyder enklere sagsgange og sparer ressourcer i kommunerne.

Den store ubekendte er fortsat indsatskataloget og mere skøn i kommunerne. Det bekræfter, at ministeren, på linie med kommunerne, prioriterer den økonomiske besparelse i selve ydelserne frem for at sikre de brugbare forenklinger af loven.

Tid til opgør med begrænsning i retssikkerheden

Enigheden om regelforenkling og gennemskuelighed for borgere og sagsbehandlere skal ikke misbruges til kommunal økonomitænkning. Så længe det sker, må handicapbevægelsen stå sammen om at afvise den kritisable mangel på retssikkerhed i forslaget.

Formår vi ikke det, vil kommunerne fremover se endnu mere på regneark end i dag. Det bliver svært at bevare vores rets- og velfærdssamfund, som hverken er umoderne eller uaktuelt. Det knækker blot sammen under presset fra kræfter, der ønsker en kraftigere økonomisk prioritering, end der er belæg for i befolkningen generelt.

Et flertal ønsker stadig at bevare og udvikle velfærdsstaten med solidaritet og ligebehandling blandt bærende principper.

Sparekrav har været på den politiske dagsorden i mange år. De løses ikke gennem love, der får til hensigt at begrænse mulighederne for mennesker med handicap. At ændre loven virker som noget kedeligt og uskyldigt. Det er det ikke. Serviceloven regulerer mulighederne for vores selvstændige liv.

Vi har selv et ansvar for at anskueliggøre konsekvenserne, så de bliver forståelige. Vil vi fortsat være aktører i eget liv, må vi gøre op med den slet skjulte økonomitænkning og begrænsning af retssikkerheden i kommunerne, som socialministeren lægger op til med sin reform.

Holdninger i denne artikel er ikke dækkende for foreninger, jeg er aktiv i.

CITAT

Vil vi fortsat være aktører i eget liv, må vi gøre op med den slet skjulte økonomitænkning og begrænsning af retssikkerheden i kommunerne, som socialministeren lægger op til med sin reform.

Jan Jakobsen, bl.a. medlem af byrådet i Ringsted for Enhedslisten, handicapaktivist og foredragsholder