Vi havde fornøjelsen af Jans foredrag i vores Center i mandags. Fordraget var som et foredrag skal være: Oplysende, lærerigt og fortalt med humor. Tak Jan Jakobsen for at dele din livshistorie med os.(Marianne, 2016)
Mit foredrag “At leve med et handicap” kan nå ud til mange forskellige målgrupper takket være et samarbejde mellem Muskelsvindfonden og bl.a. mig som foredragsholder. Der er også mulighed for at få en en række andre aktive foredragsholdere ud fra Muskelsvindfonden.
Mit foredrag er baseret på »storytelling« og dialog. Det kan fleksibelt variere i den konkrete situation ud fra de emner tilhørerne gerne vil høre om. Det indeholder en base med mange forskellige emner. Det koster “kun” transporten til den høje statstakst samt eventuelle broafgifter at hyre mig til et foredrag.
Fortælling – Formidling – Faglighed
Som muskelsvindramt gennem mere end 60 år har jeg en fortælling med mig i bagagen, som jeg kan sætte ord på.
Som kommunikationsuddannet kan jeg formidle og generalisere min fortælling så den bliver relevant også for andre.
Som mangeårig handicappolitisk aktivist har jeg faglighed og politisk indsigt i emner inden for handicap.
Sagt om foredraget:
“…Jeg tror, at mange forældre og andet personale omkring det enkelte barn/ unge menneske kunne lære meget omkring etik i forhold til privatlivets fred. Dette er min erfaring fra mit arbejde…”
“…Jeg synes, at du var god til at formidle dine budskaber. Dejligt, at du havde en humoristisk tilgang til et ellers svært emne…”
Fleksibelt foredrag
Mit foredrag er opbygget fleksibelt, både når det gælder emner, varighed og hvem, det henvender sig til.
Blandt målgrupperne er
- fagligt personale på skoler,
- socialrådgivere i kommunerne,
- virksomheder,
- studerende på Social- og Sundhedsuddannelser,
- gymnasier og folkeskoler
- andre med behov for at vide noget om handicap.
Emnerne, der tages op kan f.eks. være
- Præsentation (indgår altid)
- Barndom
- Skolegang gennem tiden
- Uddannelse, jobformer og pension
- Handicap og funktionsnedsættelse
- Hjælpemidler
- Arbejdsmarkedet
- Socialøkonomi og beskæftigelse
- Inklusion
- Afhængig af andre
- Hjælpere og hjælperjobbet
- Etik
- Seksualitet
- Aktiv fritid
- Leve med kronisk sygdom
- Respiration
- Tilgængelighed
- Plads til forskelle
- Om muskelsvind
- Om Muskelsvindfonden
Der er mulighed for at få andre emner ind i et foredrag.
Billed, film, lyd og tale
Foredraget er understøttet af billeder, tekst og mindre filmsekvenser, der anskueliggør indholdet og er med til at variere det talte ord. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Fra egen erfaring til almen viden
Alle emnerne tager udgangspunkt i mine egne erfaringer gennem snart 60 år. Jeg lægger dog vægt på at forsøge at generalisere dem, så de bliver mere almengyldige og anvendelige på flere handicapgrupper.
Det skal der til
Mit foredrag er bygget op omkring en projektionsfremvisning. Jeg medbringer selv udstyr til afvikling, dvs Ipad. Jeg har selv tilkobling til VGA-input med. Er der ikke projektor i lokalet, hvor jeg skal fremvise, kan jeg medbringe projektor og lærred. Der skal udtrykkeligt gives besked senest 3 dage før foredraget, hvis jeg skal medbringe projektor og lærred.
Læs mere, vælg og følg med
Du kan læse mere om “At leve med et handicap” og følge nyheder om mit foredrag på Facebook ved at klikke her.
Du kan finde en beskrivelse af alle foredragsholdere fra Muskelsvindfonden ved at klikke her.