Fanden galeme nej, så let skal de ikke slippe!

Den 13. januar 2017 havde jeg et opslag med teksten på screenshot ved siden af på min Facebook-profil. Jeg havde haft en kronik i Politiken 8. januar og var derfor i Deadline 12. januar. Jeg havde det efterfølgende svært med den måde, jeg blev brugt på i Deadline, men der kom alligevel noget godt ud af det, hvis vi ser det hele i et større perspektiv. Det kan du læse mere om i dette blogindlæg.

En af de rigtig gode ting var, at der kom mere fokus på handicapperspektivet i debatten om aktiv dødshjælp – perspektiver, som tidligere var mildest talt fraværende. Det skyldes ikke mindst stiftelsen af “Ikke Død Endnu”, der stadig stiller skarpt på de konsekvenser, som har vist sig andre steder, hvor man har indført aktiv dødshjælp. “Ikke Død Endnu” har været en stor styrke i indsamlingen af dokumentation for de ganske uhyggelige perspektiver, som aktiv dødshjælp helt åbenlyst bærer i sig.

Der køres stadig en hetz mod os med handicap om, at vi er for dyre for samfundet – at vi kun er en udgift og er uden “nytteværdi” for samfundet. Det har borgere, der kan arbejde… for at tage modsætningen. Personligt hylder jeg princippet om “aktiv livshjælp”: at med rette indsatser på rette tid kan vi alle bidrage til fællesskabet og være med til at styrke den mangfoldighed, der er så vigtig for, at et samfund ikke bliver “smalsporet” og alene ender med at tænke i, hvad og hvem, det kan betale sig at satse på og investere i.

“Aktiv livshjælp” og den rette indsats på rette tid støder dog på modstand ikke mindst i kommunalt, regionalt og statsligt regi både politisk og administrativt ledelsesmæssigt. Det er dog noget, vi i fællesskab kan ændre på, hvis vi står sammen. Det gør vi i både bevægelser som #enmillionstemmer, der bl.a. gør et stort arbejde for at dokumentere en lang række angreb på retssikkerheden på det specialiserede socialområde. Det samme gør en lang række handicaporganisationer ikke at forglemme. Tilsammen er det med at støtte menneskers kamp i en lang række sager, hvor det grundlæggende princip ellers synes at være, at “jo mindre vi gør her, jo mindre bliver de sociale udgifter”.

Positivt er det også, at vi forleden i Arbejderen kunne læse, at et kommunalt oprør har set dagens lys. Et initiativ, der kalder sig “Nødråb fra kommunerne, og består af omkring 80 næstformænd fra kommunale HovedMed-udvalg i kommunerne har benyttet afholdelsen af Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg torsdag den 11. januar og fredag den 12. januar til at lægge ud med et brev til landets kommunalpolitikere. Her beskriver man konsekvenserne af de mange og konstante nedskæringer på både blandt andet handicapområdet og psykiatriområdet i størsteparten af landets kommuner. Initiativtagerne planlægger en række aktiviteter hen over foråret for at stoppe den nedadgående spiral på vigtige velfærdsområder som presser sig på i disse år. Jo flere vi kæmper sammen og viser at vi er de få, jo bedre står vi.

Tilsammen kan de sidste års initiativer og den veldokumenterede debat om sociale nedskæringer og angreb på retssikkerheden få stor betydning også for debatten om aktiv dødshjælp. Det er uden for enhver tvivl, at mange med et handicap mærker angrebene og håbløsheden presse sig på. Jeg kan selv gribe mig i det. Derfor kan jeg til en vis grad godt følge, når nogle er ved at give op og synes, det er lettere at give op end at tage kampen op. Heldigvis når jeg ud af mørket og siger til mig selv: “Fanden galeme nej, så let skal kynikerne ikke slippe afsted med det”… og så tager vi sammen fat på kampen igen. Det er slidsomt at gøre op med den økonomitænkning, der stadig får lov at herske, men hver enkelt af jer derude, der er med til at stoppe den kyniske tænkning, ændrer magtbalancen. Men det skal være snart. Husk at bedre støtte, omsorg og smertelindrende behandling til dem, der er virkelig terminalt syge også er med skabe en værdig død. Døden er ikke noget vi skal bestille os ud af. Vi skal kæmpe for vores alles ret til det gode liv!

——-
Hvis du vil læse min omtalte kronik i Politiken – “Det er også mit liv, I taler om” – kan du stadig finde den her: http://jan-jakobsen.dk/?p=6818. Vigtigst er dog, at du læser de mange velbegrundede indlæg fra de gode mennesker, der stadig er aktive i “Ikke Død Endnu”. Du søger blot på “Ikke Død Endnu” på nettet og sociale medier, så pibler det frem med viden. Der er også mange guldkorn at hente på Muskelsvindfondens hjemmeside om aktiv livshjælp.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Været aktiv i Muskelsvindfonden. Været medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab, Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Ligeledes formand for Ringsted Handicapråd (2006 til 2022) og byrådsmedlem for først SF og fra 2011 for Enhedslisten i Ringsted (ialt 2002-2021).
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *