Regelforenklinger, nedskæringer eller same shit vi har set siden kommunalreformen i 2006?

Der kører i øjeblikket en diskussion på bl.a. Facebook om diverse politikeres snakken om forbedringer for de svageste grupper i vores samfund. En del kritik af politikerne har bl.a. gået på, hvornår snakken bliver til handling, der viser, at man mener noget reelt med det.

Men magten er fordelt mellem stat, kommuner og i nogle tilfælde regionerne. Det gør det svært at se, hvem der sidder med den reelle magt i dagens Danmark.

Det kan man bl.a. læse om i den liste over “regelforenklinger”, som finansministeriet, kommunerne og deres “forening” (læs lobbyistgruppe) kaldet Kommunernes Landsforening, “lukkede ud” den 5. marts.

“Regelforenklinger” er et af de nye moderne popord for det nysprog, George Orwell for mange år advarede imod. 

Kigger man listen igennem, så er “regelforenklingerne” noget, der i ganske mange tilfælde dække over alvorlige Wammen-nedskæringen, der er helt i overensstemmelse med de såkaldte “misforståelser”, han i efteråret lukkede ud om, at handicapområdet drænede øvrige områder. I sig selv nysprog, der skulle signalere, at der ikke bliver sat flere penge af til socialområdet, men at vi skal kæmpe mod hinanden om smulerne fra de riges (og regeringens) bord.

Forleden var Pernille Rosenkrantz Theil på verbal charmeoffensiv over for #enmillionstemmer. Det blev påtalt i gruppen, at det blot var en ny omgang snak. Det er fuldt forståeligt – ikke mindst set i det perspektiv at man nu offentliggør disse overskrifter, der cementerer de enkelte kommuners ret til at vælge, hvor og til hvad, pengene skal bruges.

Vi er nødt til at erkende, at vi lever i en økonomi, hvor nogle grupper bliver nedprioriterede. Det gælder også beskæftigelsespolitikken, der jo også i høj grad er præget af de enkelte kommuners politik. Noget er underlagt statslige regler mens andet ligger i kommunerne. Det gør det svært gennemskueligt, og tjener til at gøre det lettere at sikre den politiske magt.

Hvor længe vil vi finde os i det? I “foretagsomhed”, der udskiller de allersvageste grupper fx. gennem ændringer i magtanvendelse på bosteder? Ved at overføre opgaver, der nu er underlagt lægelige vurderinger til andre faggrupper? Afskaffelse af, at kommunalpolitikerne skal forholde sig til værdighed i ældreplejen blot for at nævne enkelte. Selvfølgelig kan man se det som “søde og velmente” regelforenklinger, der skal gøre det lettere at være politiker. Men er det til gavn for borgerne?

Tilbage står: hvor længe endnu vil vi finde os i øredøvende snak fra politikere. Hvor længe endnu vil vi rose og takke politikere, hver gang de kommer med noget verbalt vås? Hvornår giver vi dem en helt nødvendig modstand gennem handling, der viser, at de skal stoppe med ævl og gøre noget alvorligt ved bedre inklusion, retssikkerhed. og reelle forbedringer for ligheden.

Læs selv de overskrifter, man har frigivet. Det kræver ikke den store fantasi at læse hensigterne i papiret når man tidligere har lyttet til retorikken fra de involverede parter.

Det mest interessante er det bilag med de “spændende” overskrifter, der er vedhæftet til udtalelsen fra Finansministeren.

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/marts/regeringen-og-kl-er-enige-om-56-regelforenklinger-der-letter-administration-og-bureaukrati/