Radio Solstråle bliver spurgt: Hvad kalder man en hund, der er ude at gå tur med en handicappet kvinde?
Radio Solstråle svarer: En herreløs hund.
Radio Solstråle bliver spurgt: Hvad kalder man en hund, der er ude at gå tur med en handicappet kvinde?
Radio Solstråle svarer: En herreløs hund.
Mandag 26. september kunne man læse et uddrag af en artikel fra “Mandag Morgen”. Selv om hele artiklen ikke er tilgængelig for os uden abonnement, er det nok til at fortælle, at det drejer sig om Karen Ellemanns forsøg på at reformere voksenbestemmelserne i Serviceloven:
“…Stor socialreform på vej mod forlis
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har ambitiøse planer, men intet flertal for sin bebudede reform af serviceloven. Holder hun fast i ambitionerne, ender reformen i papirkurven. Sænker hun ambitionerne, løser hun ikke den opgave, kommunerne gennem mange år har ønsket…” (citat: Mandag Morgen, 26. september 2016).
Radio Solstråle bliver spurgt: Er der mennesker med handicap i Nordkorea?
Radio Solstråle svarer: Absolut ja. Alle regeringsledere menes at lide af en magtsyge, der gennem generationer har udviklet sig til et handicap.
Computerne er i strømstikket. Regnearkene er oppe på skærme og projektor. Glasøjnene er pudsede. Hovederne er dybt inde i skærmene og formår næsten at fortrænge virkelighedens lyde fra Torvet udenfor. Den lille regnemaskine i hjørnet af skærmen svæver øverst og bliver flittigt brugt i arbejdet med at plotte tal ind i arkene. Det bliver udfyldt med akkuratesse og ildhu som ugens lottokupon… det skulle jo gerne være en vinder.
Radio Solstråle bliver spurgt: Hvorfor er KL begejstret for planerne om en ændring af Servicelovens voksenbestemmelser?
Radio Solstråle svarer: Fordi det giver kommunerne muligheder for nye barnlige tolkninger af lovgivningen.
Radio Solstråle bliver spurgt: Hvorfor er der brug for en Handicap-konvention?
Radio Solstråle svarer: Fordi det er nødvendigt at pointere det overraskende, at handicappede også er mennesker.
Min tale ved Velfærdsalliancens demonstration i Ringsted 15. september 2016 :
Jeg kommer fra Danske Handicaporganisationer. Jeg kommer ikke kun for at fortælle, hvor slemt handicappede har det i Danmark i dag, selv om vi alle får det værre, hvis vi ikke – sammen – gør noget.
Det her handler om solidaritet. Om et fællesskab, hvor vi står sammen og bekymrer os for hinanden.
Det handler om, hvad vi kan gøre i fællesskab. For vi har meget til fælles: vi bliver alle presset. Af såkaldte “reformer”, helhedsplaner og finanslov.
Af kontanthjælpsreform, kontanthjælpsloft, førtidspensionsreform, fleksjobreform.
Det hagler ned over os med ændringer, der gør livet svært for store grupper af befolkningen. Læs resten
For Danske Handicaporganisationer talte jeg 15. september 2016 ved en demonstration i Ringsted arrangeret af velfærdsalliancen. Her er en videooptagelse af talen.
Radio Solstråle bliver spurgt: Hvad er humanisme?
Radio Solstråle svarer: En filosofisk retning, der mener, det er godt at påvise og have medfølelse med andres situation, men skidt at vise vej ud af den.
Radio Solstråle bliver spurgt: Hvornår er gamle med handicap dårlige nok til at komme på et plejecenter?
Radio Solstråle svarer: 14 dage før kisten bliver bestilt.