Kommentar til kommuneaftalen 2024

Allerede i indledningen til kommuneaftalen 2024 slås det fast, at “…det specialiserede socialområde de seneste år været kendetegnet ved store udgiftsstigninger, som udfordrer kommunernes mulighed for at prioritere den øvrige borgernære velfærd lokalt…” og konklusionen på dette er da også ganske klart den samme, som vi har kæmpet med siden den sidste katastrofale kommunalreform i 2006: “Regeringen og KL er derfor enige om at understøtte kommunernes mulighed for at prioritere.”

Dette dækker over, at både regering og KL er ganske tilfredse med tingenes tilstand: kommunalt selvstyre er jo et ædelt princip om borgernær indflydelse på beslutninger. Det er ganske vist fulgt af snævre økonomiske rammer, der gør det nødvendigt med hård og ikke mindst nådesløs prioritering ude i kommunerne. Ofte må vi da også høre på bævende lokalpolitikere, der har kunnet berette, hvor hårdt det er at måtte prioritere, men det er jo kommunalpolitikerens lod. Især hvis man gerne vil være noget ved musikken… og det vil man jo gerne, når man går ind i politik. Kynisme er et tungt lod. Heldigvis begynder hvert byrådsår i den kommune, hvor jeg bor, med kirkegang, så året kan starte med rent bord og syndernes forladelse.

KL glæder sig over den rolle, deres medlemmer, kommunerne, får, og de glæder sig naturligvis også over den position, det giver foreningen selv. Der er god økonomi i de mange konsulenttimer de kan få lov til at bruge på at rådgive deres medlemmer om sund lokalpolitik. Med til sund lokalpolitik hører også at få ryddet ud i de mest rabiate udtalelser, så der ikke kommer unødigt negativ socialt fokus på foreningens aktiviteter. Det er der dog kommet mere styr på. Det er længe siden vi har hørt fortalelser om det specialiserede område som gøgeunge. Nu om dage hedder den positive omskrivning, at regeringen og KL er enige om at understøtte kommunernes mulighed for at prioritere.

Skiftende regeringer nyder også godt af denne mulighed for at prioritere lokalt. Det er lettere at skyde ansvaret over på kommunerne, mens man selv i baggrunden uden særlig opmærksomhed kan trække i de tråde, der skaber ikke mindst økonomisk kaos i kommunerne. Det er en stor lettelse med ansigtet i de rette folder at kunne forklare, at det handler om lokalt demokrati. Et mantra, vi haver at bøje os for.

Tilbage står imidlertid, at opprioteringer nogle steder kræver nedprioriteringer af andre. Uanset udvikling og forsigtighed i sprogbrug, så er linien til at få øje på: der venter flere nedskæringer på det specialiserede område, selv om man ikke er særlig konkret når det gælder de negative konsekvenser. De steder, der er forbedringer er de så vagt beskrevet, at det lige så vel kan bruges som et tveægget sværd. Det kommer til at gøre ondt på rigtig mange familier, der står i udfordringer til halsen. Endnu engang og i stadig strid med borgernes retssikkerhed!

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Været aktiv i Muskelsvindfonden. Været medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab, Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Ligeledes formand for Ringsted Handicapråd (2006 til 2022) og byrådsmedlem for først SF og fra 2011 for Enhedslisten i Ringsted (ialt 2002-2021).
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Nyheder og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *