Spekulationerne stiger, når der pludselig kommer et reformforslag, der helt vælter forudsætningerne for os i fleksjob. Ordningen skal vendes rundt, så den giver ‘bedre’ mulighed for unge under 40. Der bliver dog solgt ud i selve grundideen med fleksjob.
I forgårs blev jeg gal. Rigtigt godt gal i skralden. Så blev jeg ked af det. Endelig blev jeg bange. Bange for fremtiden. Hele følelsesregistret var i brug. Det endte med nogle sure og gammel-gnaven-mand kommentarer på Facebook – og så ville jeg ellers vente lidt for at være lidt mere ‘afklaret’ og faldet lidt ned.
Anledningen var naturligvis regeringens nye, såkaldte reform på førtidspensioner og fleksjob. Jeg følte virkelig, at man ‘urinerede’ på os fleksjobbere. At der er nogle punkter, hvor politikerne mangler en reel indsigt i, hvad fleksjob går ud på. Altsammen bliver det sovset ind i, at der kommer en reorganisering af, hvordan hele sagsbehandlingen skal håndteres. Den har vi manglet længe. Den har været planlagt længe, men er aldrig nået så langt, at det er blevet til realiteter. Men reelt har dette jo ikke (nødvendigvis) så meget med en reform at gøre. Det ville være ‘klædeligt’ at holde uden for selve diskussionen om, hvilke initiativer, der er brug for at tage for at sikre, at mennesker med handicap får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg synes intentionerne om at sikre endnu flere en tilknytning til arbejdsmarkedet er gode. Jeg har til denne del kun ét spørgsmål: hvor er jobbene? Forudsætningen for, at det fungerer, er, at jobbene er der. Det er de ikke!
Læs resten →