I dagens udgave af Job-Blog har jeg et lille break og prøver at løfte blikket lidt for at se på, hvad vi har opnået i den tid, jeg har beskæftiget mig med handicappolitik. Konklusionen må vel være: dagen er stadig en kamp.
I går sluttede jeg med at konstatere, at jeg kan overinformere om min funktionsnedsættelse og dermed fjerne fokus fra det væsentlige: mine faglige og personlige kvalifikationer. Jeg tror, at det både gælder den rent faglige side af sagen, men det gælder også en lang række andre forhold.
Jeg har været med i handicappolitik i snart 40 år. I perioder meget tæt på selve handicappolitikken – og i perioder gennem mit mere generelle politiske arbejde. Det giver mig anledning til et lille ‘break’ her med hensyn til min egen jobsøgning og i stedet løfte blikket for at se på, hvad vi har opnået på den tid. Det giver mig også anledning til at vende tilbage til en problemstilling, som jeg slap i et tidligere indlæg, hvor jeg nævnte, at en ’sagsbehandler’ havde sagt til mig, hvorfor jeg ikke blot fik min pension.






