Det er titlen på en lille roman af den efter min mening alt for oversete forfatter Harald Herdal, jeg lige har læst – igen. Den er skrevet i 1936, og nu, hvor jeg har haft god tid til at læse den ene højpotente krimi efter den anden, kommer denne lille roman ærligt talt til at blive et kærkomment pusterum.
Og alligevel mangler den bestemt ikke drama, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Plottet er kontorist Hansen, der bliver rystet i sin grundvold, da chefen meddeler ham, at han er nødt til at gå ned i løn. Det skyldes jo de dårlige tider – og så må vi alle stå sammen, som chefen siger det… Og alternativet, helt at fyre kontorist Hansen, er jo værre, får chefen da også lige understreget.
Læs resten →