Det er titlen på en lille roman af den efter min mening alt for oversete forfatter Harald Herdal, jeg lige har læst – igen. Den er skrevet i 1936, og nu, hvor jeg har haft god tid til at læse den ene højpotente krimi efter den anden, kommer denne lille roman ærligt talt til at blive et kærkomment pusterum.
Og alligevel mangler den bestemt ikke drama, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Plottet er kontorist Hansen, der bliver rystet i sin grundvold, da chefen meddeler ham, at han er nødt til at gå ned i løn. Det skyldes jo de dårlige tider – og så må vi alle stå sammen, som chefen siger det… Og alternativet, helt at fyre kontorist Hansen, er jo værre, får chefen da også lige understreget.
Romanen foregår i den uge, hvor Hansen hører chefens “gode ide” om lønnedgang og frem til lørdag, hvor næste lønudbetaling finder sted. Der er nemlig den lille hage ved historien, at kontorist Hansen aldrig får spurgt chefen, hvor stor en del af byrden, chefen tænker sig, at Hansen skal bære… og han tør heller ikke spørge… ligesom han heller ikke tør fortælle konen derhjemme, at familien på fire fremover har endnu mindre at leve for.
Det bliver en uge med mange kaotiske tanker, som vi delagtiggøres i: “…Det er altialt hvad enhver god Gennemsnitsdansker tænker og mener og føler, alt det, der jo netop faar os til at sande to vigtige Ting (som osse Gang paa Gang blir fremhævet af betydende Mennesker), at vi ikke skal føle os som klasseadskilte, som Partier, Kliker og Stænder, men som en Helhed, – en demokratisk Helhed …”
For Hansen er underlagt alle de store tanker, som mere betydende mænd end han selv tænker. Herunder chefen, som Hansen i et ‘mørkt’ øjeblik beskriver som: “…Hvad det ydre angaar saa er Bernhardt jo en temmelig gammeldags Tyksak, han ligner en glad Tysker, mens jeg sværmer mere for den engelske Type, som jeg selv tilhører ….. . Forresten er det et Par Gange sket paa Kontoret at et Bud antog mig for Sjefen ….. .”
Adoptionen af de holdninger, som chefen og andre “betydende mænd” bærer frem, skaber en konflikt for Hansen, som han ikke ved, hvad han skal stille op med. Som f.eks. når chefen siger, at vi trænger til en rask lille krig for at få bedre tider: “…Saadan et Ord som det, at Slagmarken er for Manden hvad Svangerskabet er for kvnden – har alligevel rørt ved noet dybt i mig ….. . Noet, der fik mig baade til at begejstres og bli lidt bange ….. . Selvfølgelig, for os her i Landet gælder der andre Metoder, men vil noen besindig dansk Borger nægte, at hvis vi ikke hade en saa samfundsbevarende Regering, som vi har, saa var der Grund til at osse vi saa os om efter en Hitler, en Fører, en der kunne lede os! Jeg er saa upolitisk som noen. Og jeg er bare et almindelig Gennemsnitsmenneske, men jeg indser, at der maa være Orden i Tingene og en Mand til at gøre det. Derfor er der meget hos Hitler, der tiltaler mig. Han vil ikke nedbryde, men bygge op…”
Hansen får gjort sig mange tanker i den uge. Mange af dem går på at få defineret sig selv væk fra kommunismen: “… Saa vidt jeg ved stammer Kommunismen osse fra Jøder. Det er mig ubegribeligt at der kan være to Kommunister i Rigsdagen. Ganske vist, de sier aldrig noet derinde; naar jeg læser Avisreferaterne fra Rigsdagen glimrer de ialfald altid ved ikke at ha sagt noet! – hvad skal de der? …”
Herdal forstår at skildre det hele med en bidende ironi og humor, som han har fælles med andre betydende forfattere som Pontoppidan og Nexø.
At ‘sætte sig inde i hovedet’ på kontorist Hansen er lidt atypisk for Herdal forfatterskab, men temaerne omkring klassekamp, fascisme, køn, seksualitet og forholdet til de påvirkninger vi bliver udsat for af f.eks. den “saa samfundsbevarende Regering, som vi har”, som det hed i citatet ovenfor, er gamle travere. Det er en bidende kritik af Socialdemokratiet under Staunings ledelse i 30’erne. Den går stadig igen i dag… for i virkeligheden er det stadig samme diskussion, dilemmaer og frustrationer – blot med større kompleksitet og uden at erkende, hvad de virkelige spøgelser er, der hærger ikke kun Europa, men hele verden.
‘Der er noget i vejen’ er i 2017 genudgivet af Lindhardt & Ringhof som trykt bog, lydbog og e-bog. Det samme gælder en række andre af Herdals romaner.