Radio Solstråle bliver spurgt: Hvad er et handicapråd?
Radio Solstråle svarer: Et forum for politikere og mennesker med handicap, der ved, hvor skoen trykker. Politikerne lytter og siger: det er der ikke råd til. Deraf navnet.
Radio Solstråle bliver spurgt: Hvad er et handicapråd?
Radio Solstråle svarer: Et forum for politikere og mennesker med handicap, der ved, hvor skoen trykker. Politikerne lytter og siger: det er der ikke råd til. Deraf navnet.
Jeg har bemærket, at bloggere og skribenter nu nærmest konkurrerer om de mest sorte og pessimistiske beskrivelser af situationen i Danmark for mennesker med handicap.
Jeg er ikke uenig i situationens alvor. Der er al mulig grund til bekymring. Men det ændrer intet, at man malende underholder med skrækscenarier, der giver alt andet end mod til at kæmpe.
For der venter store kampe forude.
Vi vinder kun ved at gå sammen med andre, der også bliver marginaliseret. Kun ved at få befolkningen til at forstå, at vi alle er en ressource i dette samfund. At gøre klart, at der er andre værdier end skattelettelser. At fortælle vore historier og vise, at princippet om kompensation er bæredygtigt. At vise, at også vi har forståelse for helheden. At vise, at vi også har overskud til solidaritet og kæmpe for de blandt os, der ikke har ressourcer nok til at kæmpe selv. At tale positivt for mangfoldigheden. At vise, at vi vil fællesskabet og hinanden.
Den kamp vinder vi ikke med selvynk og sortsyn. Kun, hvis vi overbeviser den almindelige dansker om, at vi sammen kan skabe mangfoldigheden. Kom dog ind i kampen!
Radio Solstråle bliver spurgt: Hvornår er det for koldt at køre udendørs i kørestol?
Radio Solstråle svarer: Når stolen går i stå.
Radio Solstråle bliver spurgt: Er der nogen bestemte persongrupper, bliver fritaget for ressourceforløb med den nye lovgivning?
Radio Solstråle svarer: Det vides endnu ikke, men tidligere politikere kunne være en oplagt målgruppe.
Endnu én på sinkadusen til de, der ikke kan arbejde. Det er mit første indtryk af regeringens tyve25-plan.
Man skal læse det, der ikke står i den nye tyve25-plan, som regeringen har lagt frem. Det er helt nødvendigt, hvis man vil bag om det, der ganske lovende kaldes en “helhedsplan”. Læs resten
Radio Solstråle bliver spurgt: Har kørestolbrugere humor?
Radio Solstråle svarer: Ja, hvis man bare ikke pifter deres dæk.
Radio Solstråle bliver spurgt: I har tidligere omtalt genopsætningen af »Footlose«. Er der noget nyt?
Radio Solstråle svarer: Ja. Hovedrollen er gået til en benamputeret og et fysiurgisk hospital er blevet hovedsponsor.
Jeg er enig i den analyse og de synspunkter, som Lisbeth Riisager Henriksen på det seneste har lagt frem dels i artiklen “Dehumaniseringen af syge og arbejdsløse er farlig” på Altinget 9. august 2016 og blogindlægget “Kommunal sagsbehandling er på kanten af tortur” på avisen.dk 19. august 2016. Situationen er stærkt bekymrende. Netop derfor er det i særdeleshed bekymrende, at indlæggene stopper dér, hvor hovedvægten burde ligge: Hvad gør vi ved det? Det er helt nødvendige overvejelser, når vi anser noget for farligt. Læs resten
Radio Solstråle bliver spurgt: Hvad sker der, hvis en borger har brug for et hjælpemiddel i Aarhus kommune.
Radio Solstråle svarer: Man giver afslag med henvisning til forbrugsstop.
Radio Solstråle bliver spurgt: Kan en handicappet rejse til udlandet med hjælper?
Radio Solstråle svarer: Ja, men kun hjælperen må købe returbillet.