Computerne er i strømstikket. Regnearkene er oppe på skærme og projektor. Glasøjnene er pudsede. Hovederne er dybt inde i skærmene og formår næsten at fortrænge virkelighedens lyde fra Torvet udenfor. Den lille regnemaskine i hjørnet af skærmen svæver øverst og bliver flittigt brugt i arbejdet med at plotte tal ind i arkene. Det bliver udfyldt med akkuratesse og ildhu som ugens lottokupon… det skulle jo gerne være en vinder.
Vinder for hvem og mod hvad? Det er jo som et klasselotteri med vindere og tabere. Regneark mod mennesker. En noget ulige kamp. Også selv om debatten til tider bølger frem og tilbage. De store linier er lagt og tilbage står de små slag, der retfærdiigør den store præsentation af det fuldendte maleri, der fremstår i skønne, flotte, forførende farver. Alle skal vi have argumenter og grunde, så vi kan argumentere for, hvorfor “Vi har gjort som vi nu gør”.
Det er så nemt at glemme, at det hele handler om mennesker. Bag hvert et tal gemmer sig beslutninger om menneskeskæbner. Naturligvis ud fra personlige og politiske grundholdninger tager vi så stilling til dette og til vores løsning af det. På søndag er der forhåbentligt et resultat. Ligesom med Lottokuponen…
