Kom dog ind i kampen – der venter store kampe forude

Jeg har bemærket, at bloggere og skribenter nu nærmest konkurrerer om de mest sorte og pessimistiske beskrivelser af situationen i Danmark for mennesker med handicap.

Jeg er ikke uenig i situationens alvor. Der er al mulig grund til bekymring. Men det ændrer intet, at man malende underholder med skrækscenarier, der giver alt andet end mod til at kæmpe.

For der venter store kampe forude.

Vi vinder kun ved at gå sammen med andre, der også bliver marginaliseret. Kun ved at få befolkningen til at forstå, at vi alle er en ressource i dette samfund. At gøre klart, at der er andre værdier end skattelettelser. At fortælle vore historier og vise, at princippet om kompensation er bæredygtigt. At vise, at også vi har forståelse for helheden. At vise, at vi også har overskud til solidaritet og kæmpe for de blandt os, der ikke har ressourcer nok til at kæmpe selv. At tale positivt for mangfoldigheden. At vise, at vi vil fællesskabet og hinanden.

Den kamp vinder vi ikke med selvynk og sortsyn. Kun, hvis vi overbeviser den almindelige dansker om, at vi sammen kan skabe mangfoldigheden. Kom dog ind i kampen!

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden. Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab.Tidligere kontaktperson for Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Formand for Ringsted Handicapråd fra 2006 til 2022. Byrådsmedlem for SF 2002-2010 og fra 2011-2021 for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *