Endnu én på sinkadusen

Endnu én på sinkadusen til de, der ikke kan arbejde. Det er mit første indtryk af regeringens tyve25-plan.

Man skal læse det, der ikke står i den nye tyve25-plan, som regeringen har lagt frem. Det er helt nødvendigt, hvis man vil bag om det, der ganske lovende kaldes en “helhedsplan”.En helhedsplan er for mig at se en plan, der ser på samfundet som helhed – altså en alsidig plan, der tager højde for alle væsentlige aspekter. Det gør mig urolig, for en gennemlæsning af planen giver ingen svar på, hvordan bl.a. mennesker med handicap tænkes ind i den helhed, regeringen forestiller sig.

Planen lægger ellers godt ud med floromvunden patos som “…Et velfærdssamfund, hvor den enkelte har frihed og muligheder – og hvor vi passer godt på hinanden…”, “ ..En helhedsplan, som vil give den helt almindelige hårdt arbejdende dansker højere indkomst, lavere skat, bedre velfærd, mere tryghed og flere muligheder…”.

Stilen kan naturligvis ikke holdes og snart kommer realiteterne på bordet. De fortæller, at der er tale om en helhedsplan “…som vil gøre vores samfund stærkere, tryggere og mere robust. En helhedsplan, som vil give hele Danmark flere gode jobs, stærkere virksomheder, en sundere offentlig økonomi og styr på flygtningestrømmen…”.

Flere gode jobs betyder, med regeringens egne ord, “…Flere skal ud af passiv forsørgelse og med i arbejdsfællesskabet – til gavn for den enkelte og for samfundet…” og at “…det bedre kan betale sig at arbejde…”. Ikke ét ord om, hvilke arbejdsmuligheder, der er for de, der er på kontanthjælpslignende ydelser og hvor undersøgelser uafhængigt af hinanden viser at omkring 75% af de, der er på sådanne ydelser, har en funktionsnedsættelse. Det gør, at funktionsnedsættelser bliver en ganske væsentlig barriere for at komme i arbejde.

For ikke så længe siden var dansk socialrådgiverforening ude og advare mod disse konsekvenser. Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, slår fast i et debatindlæg på Altinget 18. august 2016, at “ ..de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har sendt tusindvis af psykisk og fysisk syge, nedslidte, handicappede og borgere med store sociale og misbrugsrelaterede problemer ud i kontanthjælpssystemet…” og at “…en undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i foråret viser, at helt op mod 90 procent af kontanthjælpsmodtagerne har fysiske og/eller psykiske helbredsproblemer som medvirkende årsager til, at de står uden for arbejdsmarkedet…”.

Altsammen noget, der er med til at vise, at der er langt større kompleksitet i problemerne, end det, der er blevet regeringens mantra og gulerod: “Det skal kunne betale sig at arbejde”. Økonomisk incitament synes at være eneste svar på fra regeringen på alle problemer. En virkelighedsflugt, der gang på gang er gjort opmærksom på fra bl.a. handicapbevægelsens side, helt tilbage fra da Mette Frederiksen knæsatte princippet med førtidspensions- og fleksjob-“reformen”.

Mens regeringen er omhyggelig med at fortælle, hvem man lefler for i sin plan, er man lige så uhyggeligt omhyggelig med ikke at nævne de, der står udenfor. Mens man vil lette “…skatten for de mindste arbejdsindkomster…” og “…indføre et nyt jobfradrag, som er målrettet de lavest lønnede…” Konsekvensen skulle være, at det “…øger gevinsten ved at arbejde med op mod 4.500 kr. om året…”. Fint nok for dem, der passer på nøjagtigt ind i regeringens forvrængede “ verdensbillede, og derfor kan komme i arbejde – nu også med bonus. Men hvad med dem, der står udenfor og er f.eks. på førtidspension? Planen øger uligheden i det danske samfund.

Samtidig skal vi spare op til egen alderdom. Planen konstaterer, at der “…er i dag omkring 750.000 voksne danskere, der slet ikke – eller ikke i tilstrækkeligt omfang – sparer op til deres alderdom. Det kan skyldes, at man i længere perioder har været uden for arbejdsmarkedet…”. Ingen analyse af, hvem og hvorfor man står uden for arbejdsmarkedet. For denne gruppe bliver det nærmest umuligt at foretage opsparingen. Gruppen indeholder også mange med handicap. Endnu en skævvridning.

Når pensionsalderen hæves “lidt” er det ikke mindst en trussel mod mennesker med handicap, der er på det almindelige arbejdsmarked. Der tales om fleksjob, som vi ikke må glemme i forvejen har lagt voldsomme begrænsninger på indtjeningen. Også det skaber større ulighed.

Til sidst lidt fakta om planen. En søgning på fem centrale ord gav dette resultat:

Som det kan ses gav ordene handicap, funktionsnedsættelse og inklusion 0 resultater tilsammen.

Førtidspension gav et resultat i denne sammenhæng: “…Personer, der er nedslidte, eller som af andre årsager ikke kan fortsætte med at arbejde frem til efterløns- eller folkepensionsalderen, vil fortsat kunne benytte sig af de eksisterende muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med (senior)førtidspension eller blive visiteret til fleksjob, hvor der tages særlige skånehensyn. ..”.

Fleksjob gav hele tre matches. Reelt kun to, da 3. gang er i en opsummering. Første gang indgår også ovenfor. Det næste er, hvor man omtaler indførelse af “ …en ny seniorfleksjobordning for nedslidte, hvor jobbet kan blive tilpasset den enkelte medarbejders behov, og hvor visitationen til ordningen sker efter enkle procedurer…”.

Jeg er ikke i tvivl om at planen er god. Den skal nok give stærkere virksomheder, en sundere offentlig økonomi og styr på flygtningestrømmen. Men der alt alt for meget, den ikke tager højde for. Reelt eksisterer handicap og andre potentelt udsatte ikke i den helhedsplan, regeringen har som “vision”. Vi er tilsyneladende ikke i stand til at gøre indtryk på en ellers, efter eget udsagn, ambitiøs regering. Det er kun os selv, der kan ændre på den situation.

Set fra min stol er planen langt fra, hvad jeg kan ønske af en plan med det ambitiøse mål at sikre “…højere indkomst, lavere skat, bedre velfærd, mere tryghed og flere muligheder..”.