Jeg har gennem lang tid oplevet, at der er sket en stigning i antallet af sager, hvor borgere henvender sig til mig. Ikke mindst med sager på handikapområdet. Ofte borgere, der føler sig meget fortvivlede, fordi de har en sag med kommunens forskellige centre, hvor de føler sig magtesløse – at der ikke bliver lyttet til dem fra de myndigheder, der egentlig er til for at sikre, at der sker korrekt sagsbehandling.
Det er muligt, at borgere ikke har ret i alle sager – eller måske kun delvist ret. Men rent menneskeligt findes der ikke nogen situation værre end at man føler sig magtesløs og sat ud af spillet. At man ikke bliver lyttet til og at ens argumenter bliver overhørt i et system, der gang på gang kvaser og ikke lytter til mennesker.
Formodentlig ikke af ond vilje, men fordi man også som medarbejder bliver presset på produktivitet og hurtig sagsbehandling. Produktivitet og effektivitet er jo med til at holde lønomkostningerne nede. Også det er der naturligvis ressourcer til at måle på, mens det er sværere at følge med. med i billeder hører, at Ringsted kommune følger samme tendens som resten af landet: at der er alt for mange forkerte afgørelser, hvor borgerne reelt har ret, men er underkendt.
Ansvaret er lagt ud i de enkelte kommuner. Gennem de mere end ti år, hvor kommunalreformen har virket, er der skabt stadig flere konflikter mellem kommune og borgere. Kommunerne står stadig oftere i den økonomiske situation, at man er nødt til at skære voldsomt uden smålig skelen til, hvordan det rammer mennesker. Men andre ord: retssikkerheden sættes over styr.
Både politisk og gennem handikaporganisationerne er dette problem blevet rejst. Vi står nemlig ofte med mennesker, der oplever svigt og slet ikke kan få deres situation til at hænge sammen med at vi lever i en retsstat. Det er vi jo vokset op med som et uomgængeligt faktum. Eller snarere – var et faktum. For troen på det forsvinder, når man gang på gang mødes med et: vi kan ikke gøre mere for dig, så du må jo bare klage.
Det er en vanskelig situation at stå i. For vi er jo ikke alle uddannede socialrådgivere og har slet ikke den indsigt, der skal til for at gennemskue de love og paragraffer, vi bliver dømt ude efter.
Et eller andet sted er politikere jo godt klar over, at der er noget galt. Ellers ville der i vores kommune ikke blive brugt tid, penge og kræfter på at formulere smukke papirer om, at vi går ind for åbenhed, dialog og inddragelse og agerer anerkendende, lyttende og imødekommende, som det blandt andet lyder i kommunens kommunikations- og borgerinddragelsespolitik. Jeg hører ofte fra borgere, der har en helt anden oplevelse.
“Hvordan vi møder borgeren” er også omsat i en farverig plakat, der nok kommer til at virke mere tragikomiske end oplysende, så længe borgere samtidig oplever at der ikke bliver lyttet til dem.
Det hedder sig, at borgerne har ret til råd og vejledning. I de sager, jeg har kendskab til, er der på dette punkt meget langt til, at dette er realiteter.
Det ville være godt at kunne fortælle åbent om de konkrete problemer borgere møder i forhold til systemet. Det har ikke mindst pressen efterspurgt, men i virkelighedens verden er det desværre ikke en reel mulighed. Det kræver en enorm styrke at stille sig frem offentligt og fortælle sin historie. At fortælle de mange oplevelser, der netop ikke underbygger mødet som anerkendende, lyttende og imødekommende. Men vi kan af menneskelige grunde ikke altid efterkomme pressens behov for at få ofrene på bordet.
Det mindste man kan gøre i denne situation er at sikre borgerne et minimum af retssikkerhed. Den kan understøttes gennem ansættelse af en borgerrådgiver, der er direkte ansvarlig over for byrådet – og kun byrådet. Sådan kan man sikre, at der kommer blot en lille smule realiteter bag det respektfulde møde med borgeren. Jeg skrev i begyndelsen af dette indlæg, at det er muligt, at borgere ikke har ret i alle sager eller måske kun delvist ret. Netop i disse situationer er det vigtigt, at der er en person, der besidder evnerne til at formidle klart og forståeligt til borgerne, hvorfor de ikke kan få ret og så vedlede i,hvad der så måtte være af muligheder. Det er også en borgerrådgivers rolle.
Få det nu på plads!
