8. marts – stadig mange og flere kampe

Selv om jeg her almindeligvis skriver mest om handicap, så må solidaritet også være et helt naturligt tema. Der er jo også en hel del udfordringer ikke mindst for kvinder med handicap, som er med til at øge den undertrykkelse, der finder sted. Blot nævnt indledningsvis, selv om dette indlæg mest er koncentreret om de mere generelle aspekter.

Endnu engang er det blevet 8. marts og dermed den internationale kvindedag. Jeg kvier mig ved at kalde det en kampdag, for det er jo ikke sandt. Kampen for ligeværd, lige løn for lige arbejde, respekt og anerkendelse foregår hele tiden – hver eneste dag og på mange planer.

Vi har lige set det som endnu en bølge af sager, hvor mænd har opført sig utilstedelig og dybt forkasteligt over for kvinder. Mange mænd er træt af MeToo bevægelsen og alt, hvad den medfører, men husk, at fakta jo er, at den er opstået af noget konkret – og at vi som samfund må reagere lige så konkret.

Andre steder i samfund handler det også om lige løn for lige arbejde, om anerkendelse af kvinder af etniske minoriteter, at bære på en skam, det dobbeltarbejde som kvinder stadig traditionelt har i mange samfundslag, om retten til at bestemme over egen seksualitet. Og der er mange andre problemstillinger, som specifikt er knyttet til at være kvinde.

Gennem de senere år har jeg til 8. marts skrevet nedenstående citat af den socialistiske kvindeforkæmper Klara Zdtkin i anledning af markeringen. Det gælder stadig, og hvorfor så ikke holde fast i det i stedet for at opfinde nyt. Det økonomiske borgerskab prøver i én uendelighed at holde fast i uligheden mellem kvinder og mænd… og det ender desværre på mange måder altid i samme profitable undertrykkelse igen igen.

Klara Zetkin udtrykker det ganske enkelt: “Kapitalisterne spekulerer i to faktorer: Kvinder som arbejdskraft skal betales så dårligt som muligt, og konkurrencen fra kvindelig arbejdskraft skal medvirke til at sænke lønnen for mandlige arbejdere så meget som muligt.”

Det er et forhold, der grundlæggende ikke er ændret ret meget på efter mere end 100 års kvindekamp. Der er andre aspekter i kvindekampen, der siden er blevet tydeligere – så der er stadig meget at kæmpe for. Nationalt og internationalt.

Der er stadig al mulig grund til at at sætte et stærkt fokus på den internationale kvindedag – og ikke mindst den daglige kvindekamp. De sejre og nederlag, der er, og som enten er “nedarvede”, taget for givet og trukket med op gennem generationer. Især dette kan bl.a. Klara Zetkin stadig kan være med til at sætte på plads. Andet er snævert forbundet med en stadig mere aggressive magtkamp. Det skal tackles i den aktuelle politiske situation – og naturligvis løses så det store flertal af kvinder også mærker kravet om ligeværd mellem kønnene, selv om det er og bliver sejt.

God 8. marts til alle.