Spørgsmål til socialminister Astrid Krag

Jeg har, som en del af debatten om fysisk overvågning for at blotlægge behov for hjælp, når man har et handicap, sendt en mail til socialminister Astrid Krag. Du kan læse den i dette indlæg.

Kære Astrid Krag

Jeg skriver til dig for at spørge omkring din udtalelse om, at overvågning af mennesker med handicap kan være et godt redskab til at træffe den korrekte afgørelse om hjælp.

I hvilke helt konkrete tilfælde mener du det er et godt redskab? Mener du ikke, det er noget, der kan belyses korrekt ved at spørge borgeren om de konkrete oplysninger, der måtte være brug for?Jeg går ud fra, at du er bekendt med Officialprincippet. Ombudsmanden har i en gennemgang af dette pointeret, at “…Omvendt skal der naturligvis ikke indhentes oplysninger eller gennemføres undersøgelser, som ikke er relevante for afgørelsen.”

Jeg kunne i den sammenhæng godt tænke mig at vide, om der ikke med baggrund i de beretninger, du formodentligt har fået forelagt og forhåbentligt har sat dig ind i, er indsamlet ret mange informationer om borgere, der ikke er relevante for en sags afgørelse? Hvordan kan du forsvare det?

Til sidst er jeg naturligvis nødt til at spørge dig, hvordan du selv ville have det med at blive overvåget af en kommunal medarbejder under toiletbesøg eller øvrige aktiviteter? Har du virkelig en så stor mistillid til mennesker med handicap, at det kan retfærdiggøre så grænseskridende handlinger, som fysisk overvågning for at godtgøre hjælpebehov, er et udtryk for.

Med venlig hilsen

Jan Vagn Jakobsen

Kommentar: Om jeg forventer at få svar?…. tjah…