Når fællesskabet smuldrer – mennesker eller liberalisme

Nu er vi nået dertil, hvor den ellers så højt besungne fællesskabsfølelse og sammenholdet i Danmark er ved at gå af fløjten igen. Den erstattes af den velkendte neoliberalistiske knurren fra sultne sjakaler.

For dem gælder det ikke en humanistisk tilgang. Man vil nu gøre op med den holdning, at det handler om mennesker og om at redde menneskeliv.

Det gamle koryfæ Lars Løkke hives i prime time frem på landets eneste public service station. Han fortæller, at neoliberalisten i USA, Trump, jo har ret i, “at kuren ikke skal være værre end problemet. Det er jo problemet, der er problemet,” som kynikeren Trump udtrykker det og forklarer sig med “at man kan ødelægge et land ved at lukke det ned.”

Og her tager Løkke over og sætter det ind i den neoliberalistiske danske sammenhæng stillet over for spørgsmålet, hvor meget må et reddet menneskeliv egentligt koste? Hvor går grænsen?

Løkke viger uden om spørgsmålet, fordi han ikke ønsker at tage den direkte konfrontation. Han vil hellere true med, hvilke eksperimentelle behandlinger vi ikke kan få, hvis vi ikke makker ret. Vi skal tage den kalkulerede risiko og lukke op for Danmark igen.

Løkke ønsker en kalkuleret risiko for at bevare et økonomisk system – ikke af omtanke for mennesker. Og det vil koste menneskeliv…

Nu må vi, der har været her på tålt ophold, fordi vi set i en liberalistisk sammenhæng kun er dyre og derfor godt kan undværes, hellere gå i flyverskjul.

Ikke kun på grund af angsten for COVID-19, men også af angsten for at den gamle diskussion om menneskets værdi i sig selv dukker frem igen igen. Er der overhovedet plads til os i det økonomiske system, de neoliberalistiske sjakaler ønsker sig.

Der er dybe og grundlæggende modsætninger i det danske samfund. Klassekampen er her stadig. Den har måske antaget lidt andre former, men den handler stadig om, hvem der er produktive og hvem, der kan undværes. Om “survival of the fittest”. Løkke evner ikke at skjule det.