Alle muligheder for at få et godt liv

Jeg synes, det er en lidt fordrejet debat, der kører omkring hjælp til at leve sit liv. F.eks omkring pigen Julianna Snow, jeg tidligere har omtalt her.

Hun er 5 år, og har som jeg muskelsvind. Hun har med den rette opbakning alle muligheder for at få et godt liv. Det er der mange eksempler på over hele verden. Alligevel gør hendes forældre det til et spørgsmål om, at de bakker hendes ønske (!) om at dø op. Så sent som i dag behandler Kristeligt Dagblad emnet “Kan et barn vælge himlen?”

Denne diskussion handler ikke kun om et 5-års barns evne til at tage stilling til, om hun vil dø.

Det handler i høj grad også om vi vil og kan rumme og give plads til hinanden. Om vi både som familier og samfund er rummelige nok – i stedet at gøre det til et spørgsmål om jord og himmel.

Det handler også om, at der under det hele ligger en økonomisk debat, der også lægger en dæmper på familier med handicap.

Hvad enten vi vil det eller eller ej er den velfærdsstat vi kender under opløsning og erstattes af nye strukturer og holdninger, hvor økonomi har en langt mere central placering. Det dæmper familier uanset om argumenterne bliver økonomiske, ressourcemæssige eller et spørgsmål om et liv på jorden eller i himlen.

Jeg kan se, at denne nye økonomiske tilgang går hen over hovedet på mange politikere – måske fordi det er for smerteligt at erkende, hvad det er for et monster, man har været med til at skabe.

Denne fornægtelse gør reelle diskussioner vanskelige. Og så kommer det til at handle om at leve på jorden eller i himlen i stedet for at støtte et barn i at få et godt liv.

Det er efter min mening dybt forkasteligt, for vi har ressourcerne og kan, hvis bare vi vil!