![Jan V Jakobsen [jan-jakobsen.dk]](https://jan-jakobsen.dk/http://jan-jakobsen.dk/wp-content/uploads/2024/05/cropped-8244A9E7-C110-44B0-9C63-BACFE5FE78E2-1-1.png)
Statsministeren er parat til at gøre op med det kommunale selvstyre for at bekæmpe de parallelsamfund, hvor mange lever efter andre normer end de gængse i Danmark. Sådan lægger landets statsminister ud på den første dag i år 2018.
For mig er der noget ubehageligt ildevarslende over en sådan udmelding. Og grunden er tydelig nok: for mange lever efter andre normer end de gængse i Danmark og jeg fornemmer en klar undertone af opgør med mangfoldighed. Det er dét, jeg finder både ubehageligt og ildevarslende. Jeg ser det mere konfrontatorisk og konfliktskabende end et forsøg på at løse konflikter, der måtte være.
For mig rejser der sig større og mere fundamentale problemer end om nogen lever efter andre normer end de gængse i Danmark. Jeg kan godt leve med andre kulturer end min egen – og jeg har svært ved at se de store ligheder mellem mig og vores statsminister, hvis vi ser bort fra at vi er født i samme land og tilhører samme sprogstamme. Når alt kommer til alt langt fra det samme som at sige, at vi udgør et fællesskab mod andre.
Statsministeren prøver at gøre os bevidst om situationens ved at afsløre, hvilke alvorlige skridt han er parat til at tage for at komme de såkaldte parallelsamfund til livs: han er parat til at gøre op med selv det kommunale selvstyre for at bekæmpe parallelsamfundene. Det er et alvorlig skridt. Et skridt vi godt kunne have brug for, når det gælder om at bekæmpe kommunernes utålelige og alt for ofte ulovlige omgang med retssikkerheden på det sociale område.
Men det sker ikke – af 2 grunde: retssikkerhed er ikke en bølge, højrekræfterne vil ride på for at gøre sig populære. Er der noget Løkke har brug for lige nu, så er det popularitet. Det er et godt og afprøvet våben at skabe sig en populær position ved at angribe mennesker af anden etnisk herkomst, race og sprog. Sådanne angreb har reddet flere partier og politikere og desværre med alt for stort held. Der er ikke noget at sige til, at en trængt og alt andet end populær statsminister også prøver at vende sin lykke med dette trick.
Selve angrebet på flygtninge og indvandrere bekymrer mig. Først og fremmest fordi det er kimen til nye konflikter, men også fordi der tegner sig et billede af et forestående opgør med mangfoldighed bredere set. Et opgør, der indeholder vidtrækkende konsekvenser.
Statsministeren spiller meget højt spil i sine forsøg på at lande på to ben efter totalt at have mistet både jordforbindelsen og vigtige mandater i kommunerne ved kommunevalget i november.
Stemningen af angreb på mangfoldigheden, både i debatten om indvandrere og flygtninge og når det gælder andre grupper i samfundet, er uhyggelig. Erkender vi ikke det og lader vi dem slippe afsted med dette angreb på mangfoldigheden, er vi langt flere grupper, der for alvor bliver meget mere ilde stillet.
Det kræver at vi tager udfordringen op, hvis vi ikke vil være næste række i geleddet, der falder. Kun kynikere tror de kan bygge et demokrati på bulldozere og stadig kalde det et demokrati. Men det er og bliver vores ansvar at levere et konstant modspil til de stadig mere foruroligende toner.
Der findes kun én medicin imod den samfundssygdom, statsministeren har gjort sig til offer for: Tag del, tag ansvar, stil spørgsmål ved magt og misbrug af mennesker. Byg op og byt ud. Sæt en ny social dagsorden. Løft en flig, netop dér hvor du befinder dig og se, hvordan du kan være med til at vedligeholde og bygge om, til vi har en bygning, der er så rummelig, at den inkluderer frem for at ekskludere.
En statsminister med bare lidt format burde stille sig i spidsen for det inkluderende samfund frem for at føre sig frem som nedrivningsbisse. Det vil kræve håndelag og akkuratesse. En opgave som bl.a. handikapbevægelsen må tage på sig sammen med andre for at undgå den totale intolerance, der ellers er resultatet.
Lad os sammen tage del, tage ansvar, stille spørgsmål ved magt og misbrug af mennesker. Bygge op og bytte ud. Sætte en ny social dagsorden.
