Tirsdag 30. maj døde Peter Mikkelsen – en af medstifterne af Ikke Død Endnu. Et menneske, der i sine alt for korte 35 år her på jorden viste med sin ordentlighed, at han brændte for noget og at han gjorde det konstruktivt.
Jeg havde stor glæde af Peter, der var god at sparre med, når der skulle skrives artikler om så svære emner som aktiv dødshjælp.
Jeg lærte første gang Peters evne til at brænde igennem, da han på et møde for ti år siden sammen med andre unge talte om handikap og sexualitet. Et emne, han havde stor viden om. Peter skrev også om sine synspunkter på dette emne i en kronik i Politiken i 2010 med titlen “Handikap er ikke det modsatte af sex”. Siden har jeg haft den på listen over vigtige artikler omkring handikapspørgsmål.
Siden gennem mange møder i Muskelsvindfonden, hvor Peter viste, at der foruden indsigt også var humor og et stort menneske i ham foruden sagligheden.
På et tidspunkt var vi nogle stykker, der gik sammen om at skrive seks historier om handikappedes vilkår i konkurrencestaten til bladet Solidartet. Titlen var “Reformramt – men ikke forskræmt”. Med dem ville vi vise, at handikamp er klassekamp. Igen var Peter på banen med en dybt personlig og meget relevant fortælling, som jeg gerne vil citere starten fra:
“…Jeg kan ikke »betale mig«
Jeg sidder hjemme i dag. Peter, en krop med muskelsvind, dvs. svage muskler i uhørt grad. Tilfældigvis.
Jeg har førtidspension og hjælperordning og er i stand til at arbejde frivilligt som coach et par timer om ugen. Men jeg kan ikke »betale mig«. Jeg giver kronisk underskud i en økonomisk tænkende verden…”
Det handler om en indsigt i fortællingens store kunst, viden, skarpt verdenssyn og vilje til forandring. Det havde vi sidst men ikke mindst enorm glæde af i Ikke Død Endnu. Her markerede Peter sig også kraftigt både med indsigt, men også en altid nærværende empati, der var med til at styrke vores argumenter. Peter både skrev, fortalte og medvirkede med Sarah Glerup i DRs Aftenshowet om Ikke Død Endnu.
Der var nogle, der var meget tættere på Peter end mig – og derfor også vil savne en meget tæt ven. Men fælles for os alle er, at vi har mistet en flittig, ærlig, stædig og kompromisløs kammerat, der vil være savnet for alt det han trods alt nåede – og for alt den inspiration og viden han ville kunne bidrage med, hvis han fortsat havde levet.
Tanker til familie og meget nære venner.
I kærlig erindring
Jan
