Dette er min helt egen og meget personlige begrundelse for, at jeg har valgt ikke at stille op som nr. 1 på Enhedslistens byrådsliste til kommunevalget i november 2017.
Jeg valgte, da Enhedslisten skulle fastlægge opstillingslisten til kommunevalget 2017, ikke at genopstille som spidskandidat. Et bevidst valg fra min side, for det har ofte været en ensom kamp, som jeg hjertensgerne vil fortsætte – men ikke alene i dette råd.
Jeg har siddet i Ringsted byråd i 16 år, når denne periode er slut. Det har været spændende, givtigt (ikke mindst på handikapområdet) og alt for ofte ensomt.
Ikke forstået som ensomt i Enhedslisten. Her har jeg oplevet en kæmpe opbakning fra både afdelingen og vores lokale baggrundsgruppe. Sidstnævnte har været meget aktiv og på bedste vis bidraget med argumenter, gode forslag og ikke mindst støtte.
Også i Enhedslisten centralt har jeg oplevet langt mere fokus på handikappolitikken, mere relevant diskussion og mere lydhørhed i de år jeg har været medlem her, end jeg nogensinde oplevede mens jeg fra 2002 til midten af 2010 sad som medlem af SFs byrådsgruppe. De første 4 år dog langt bedre end de, der fulgte. Selvfølgelig skyldes det, at Enhedslisten stadig er et socialistisk parti, der kæmper imod og ikke for ulighed i samfundet.
Men i byrådssalen har det som nævnt været ensomt. Ikke mindst at opleve den stadige borgerliggørelse, der har fundet sted blandt de partier, der har kaldt sig socialistiske. De har i stadig højere grad underordnet sig den borgerlige politik, som Venstre og Dansk Folkeparti har været bannerførere for: stadig mere højredrejet og med den mangel på menneskelig forståelse, som er vigtig for mig. Solidariteten er forsvundet.
Det er denne erkendelse, der har fået mig til at træffe mit valg.
Det har ikke været tungt at træffe denne beslutning, for i virkeligheden styrker det, hvad Enhedslisten står for. Med Henrik Kjær får Ringsted Kommune en stærk spidskandidat, der har kompetencer på det faglige område, som langt overgår mine. Skulle vi være så heldige, at der også bliver en plads til mig i Enhedslistens byrådsgruppe efter valget, så kan jeg koncentrere mig om social- og handikappolitikken, der har brug for et vågent øje. Det er åbentlyst.
Lykkes det ikke, så vil jeg stadig være at finde både i Enhedslisten, i Muskelsvindfonden, i Danske Handikaporganisationer, i vores nystartede bevægelse Ikke Død Endnu, der markerer sig imod institutionaliseret aktiv dødshjælp, og som foredragsholder. Kort sagt hvor der er brug for en hånd i kampen for de bedst mulige vilkår for mennesker med handikap. Det er det vigtigste for mig og det vil have mit fokus.
Og der er masser af opgaver at tage fat på. For trods al snak fra det siddende byråd, så falder stadig flere borgere gennem det sociale system og lander i en uværdig rolle som ofre for vigende velfærd.
Selv om det kun er i Enhedslisten, jeg kan optræde partipolitisk, prioriterer jeg både dette og samtidig at arbejde sammen med mange andre, der ikke har samme partipolitiske holdninger som jeg, om at kæmpe for rettigheder gennem vores organisationer. Der er heldigvis mange anstændige borgere i hele dette samfund, der har et socialt godt mål og som tænker i andet og mere end økonomi. Det er der brug for – og dér vil jeg fortsat også være at finde ved siden af partiarbejdet.
