– Noget om angiveri og Venstre, Danmarks Liberale Parti.
For et stykke tid siden bragte Politiken en artikel, hvori landets minister for udlændinge- og integration, Inger Støjberg (V), opfordrer borgerne til at anmelde pizzabagere med underlige baglokaler og at danskere ringer til myndighederne om mistænkelige personer, der ikke taler dansk.
Jeg er ikke tilhænger af, at man hænger enkeltpersoner ud. I dette tilfælde er det en klar udmelding fra Inger Støjberg. Alligevel er det noget som hele Venstre bør tage ansvar for – når Venstre ikke undsiger sig de udtalelser, ministeren kommer med.
Jeg er heller ikke tilhænger af, at vi i civilsamfundet skal gå rundt og angive hinanden. Mener myndighederne, der nogen steder foregår noget ulovligt, må man gribe ind, når retsgrundlaget er i orden.
Sådan havde store dele af befolkningen det sjovt nok også indtil for få år siden. Der findes en del beskrivelser, der fortæller, hvad danskere før har været imod:
“…OPDRAGELSE TIL ANGIVERI. De Sovjetiske myndigheder og institutioner opdrog og opfordrede børnene til at angive forældre, familiemedlemmer og skolekammerater for “anti-sovjetisk” adfærd. I skolerne blev eleverne således opfordret til at angive, hvem af klassekammeraterne der gik i kirke…” (Bent Jensen i bogen “Gulag og glemsel”).
Der er vel næppe mange, der i dag vil forsvare den sovetiske adfærd.
Jeg har bare svært ved at forstå forskellen på det, der er beskrevet ovenfor, som Sovjet gjorde – og så det Venstres minister Støjberg nu bevæger sig ud i. Naturligvis billiget af Venstre, for ellers sad hun ikke som minister for Venstre, Danmarks Liberale Parti.
Man er godt i gang med at opdrage os til at angive hinanden efter samme læst som i Sovjet. Det bør vi tage afstand fra, når det sker i Danmark, som når vi har taget afstand fra det i nogle andre samfund. For det er forudsætningen for et bare nogenlunde hæderligt samfund.