At reformere betyder egentlig at forandre og forbedre uden et egentligt brud eller revolution. Politikerne leger med ilden i disse år, for selv et tålmodigt folkefærd kan få nok, når reformer er alt andet end forbedringer.
Ordet reform er gammelkendt. I Ordbog over Det Danske Sprog står, at reform er en “forandring, ændring i et bestaaende forhold (fx. samfundsforhold, vedtægt, fremgangsmaade, praksis), hvorved noget nyt (og bedre) indføres (uden at der dog finder nogen omvæltning, revolution sted)”.
I den noget nyere “Den Danske ordbog”, så er en reform en “ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur eller ordning med henblik på at gøre denne struktur eller ordning bedre og mere tidssvarende”.
Ses bort fra det noget nyere sprogbrug i er der ingen forskel i betydningen af de to beskrivelser. Der er stadig tale om forbedringer.
Et hav af reformer
Eksempler på reformer er ændringerne af Servicelovens voksenbestemmelser, som er helt aktuelle, mens kontanthjælpsreformen/225-timers reglen, fremdriftreformen, sygedagpengereformen, folkeskolereformen , SU-reform, fleksjobreformen og førtidspensionsreformen er gennemført fra2012 og fremefter. Generelt set dækker de over mærkbare stramninger, der strammer målgruppen ind ellerskærpemulighederne – i nogen tilfælde begge dele.
De første store indgreb lå på førtidfpensionsreformen, der skærpede adgangen til førtidspension og fleksjobreformen, der gjorde op med kompensationsprincippet og beskar indtjeningen væsentligt.
Folkeskolereformen med sin lange skoledag har gjort det vanskeligt for nogle grupper af børn med handicap at være en reel del af folkeskolen. Noget modstridende, da folkeskolen netop skal inkludere flere elever.
Sygedagpengereformen har trods fjernelse af varighedsreglen stadig væsentlige begrænsninger for personer med sygdomme, hvor man stadig mister sygedagpenge efter 22 uger.
En trussel mod muligheder
Fremdriftreformen kompenserer ikke tilstrækkeligt behovet for et længere studieforløb ved nogen former for funktionsnedsættelse. Det til trods for, at uddannelse for mange med handicap er eneste realistiske vej til selvforsørgelse.
Den nye SU-reform og dens begrænsninger i støtten forventes at få indflydelse på mennesker med handicap. Den mindre SU forventes dækket ind af erhvervsarbejde.
Kontanthjælpsloftet har gjort det endnu sværere for mennesker med handicap f.eks. at finde en bolig, man har råd til at bo i.
Også udspillet til reform af Servicelovens voksenbestemmelser betyder formodentlig afskaffelse af borgernes retskrav på en række ydelser. Det bliver op til et kommunalt skøn, hvilke ydelser der skal tildeles borgerne. Tilbage står dog, at denne reform langt fra er på plads.
Begrebet reformer fik allerede med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister nye dimensioner, og Venstre-regeringen har rigtigt blod på tanden. Ikke alene nye er nye reformer kommet til. Nogle er også skærpet.
Mange af dem er alvorlige trusler mod mennesker med handicaps fremtidige muligheder. Mange elementer er i spil, og med den mørkelægning og den strategiske rykken rundt med elementer, som f.eks. sker omkring Serviceloven, er det svært at gennemskue, hvad, hvornår og hvordan, der sker noget. En del elementer er ført over i satspuljeforhandlingerne. Andre gennemføres som frikommuneforsøg. At det ender med “reformer”, er der ingen tvivl om.
Nysprog
Forfatteren George Orwell introducerede i 1949 begrebet nysprog i sin fremtidsroman 1984. Begrebet dækker over, at man bruger et positivt præget sprog med forskønnende ord og vage formuleringer, som trækker bestemte sider af et forslag og hæfter sig mindre ved andre konsekvenser.
F.eks. handler inklusion i folkeskolen om at give alle børn lige muligheder for at gå på samme folkeskole. Et mål vi alle kan være enige i. Men samtidig undertones, hvordan forudsætningerne skabes og tilbage står det enkle budskab at inklusion er godt og det har vi gennemført.
På samme måde med fleksjobreformen og førtidspensionsreformen. Det forskønnede mål var, at mennesker med handicap skulle være en del af fællesskabet. En smuk tanke, der er blevet til klapjagt på arbejdsevne ned til ganske få minutter om ugen.
Sproget er fyldt med den slags facetter, der naturligvis bliver flittigt brugt til at bringe farver ind i ellers gustne budskaber. På den måde bliver nedskæringer til det langt mere positivt klingende ord reformer.
Flere massive reaktioner
Der er et stort behov for, at vi i handicapbevægelsen er i stand til at gennemskue de redskaber, som den politiske agitation består af. Der er også grund til, at vi farer med lempe nogen steder, hvor det er tvivlsomt, om besparelser gennemføres. vi arbejder med mennesker, der er meget beklemte og nervøse for fremtidsmulighederne for mennesker med handicap.
Det ændrer dog ikke ved det faktum, at vi langt fra reagerer rettidigt. Måske fordi vi bliver overrumplet og ikke ved, hvad vi skal gøre i situationen. Måske fordi vi pr. refleks griber den nemme løsning og tror på politikerne – lader være med at trænge bag ordene.
Der er er al mulig grund til at handicapbevægelsen skal være parat ved havelågen og modgå de helt konkrete angreb, når de kommer. Ikke ved overreaktioner, som ingen tager notits af, men ved evnen til at agere hurtigt, massivt, mærkbart og ikke med små, tilfældige og ikke særligt koordinerede pip. Kun ad den vej erfarer politikere, at man ikke ustraffet kalder nedskæringer for reformer. Og hvem ved… måske kan det bane vejen for virkelige reformer.
