Spørgsmål: Hvad er jeres holdning til offentligt tilgængelige referater fra Muskelsvindfondens bestyrelses- og repræsentantskabsmøder? (et spørgsmål til alle 3 kandidater).
Svar: Jeg mener, at jeg som formandskandidat i dette spørgsmål bliver bedt om at redegøre for min personlige holdning til referater og hvem der skal have adgang til dem. Jeg opfatter det som et fair spørgsmål om mit demokratiske sindelag – og hvad jeg vil som formand. For gennemskuelighedens skyld vil jeg derfor ikke tage afsæt i tidligere diskussioner – dog nogle steder referere til, hvordan det er i dag. Svaret bliver derfor lidt langt. Er der uklarheder, så spørg ind.
Som en medlemsstyret organisation skal alle referater fra medlemsorganen være tilgængelige for medlemmerne. Undtaget er sager med personfølsomme oplysninger og sager om forretninger, der ikke må komme til offentlighedens/konkurrenters kendskab af hensyn til fastholdelse eller udvikling af vores virksomheder. Det skal være undtagelser og ikke reglen at informationer af disse hensyn ikke fremgår af et referat. Dette vil mest være mellem bestyrelse og repræsentantskab at dette forekommer, da bestyrelsen er Muskelsvindfondens daglige ledelse og udøver denne i henhold til Muskelsvindfondens formål og de af landsmødet og repræsentantskabet givne retningslinjer. Det er værd at bemærke, at bestyrelsen, undtagen formand, næstformand og 2 medarbejderrepræsentanter vælges af repræsentantskabets midte. Det betyder også at bestyrelsen har opbakning fra et flertal i repræsentantskabet.
Det er vigtigt for mig, da der er to sider af et referat. Først og fremmest skal det fungere som huskeseddel for bestyrelsen eller repræsentantskabet. Det skal være så fuldkomment som muligt og holdes inden for den kreds, det er opstået af. Med de få undtagelser, der fremgår af mit første afsnit, går referaterne videre til de, der også er modtagere: medlemmer uden for repræsentantskabet og bestyrelsen. Det er pinedød nødvendigt, at der er mellem alle led er tillid mellem afsender og modtager. Ellers er der alt for mange muligheder for at miskreditere hinanden.
Som en lille parantes skal nævnes, at hvis der i Ainas og Alexanders spørgsmål ligger, at “offentligt tilgængelige referater” betyder, at hele verden skal kunne se vores referater, er mit svar nej. Muskelsvindfondens interne referater vedrører medlemmerne. Det vi vil have ud til offentligheden kommunikerer vi ud gennem vores officielle hjemmeside, pressemeddelelser, Muskelkraft etc.
At referater skal være tilgængelige for medlemmerne er for mig ikke ensbetydende med, at alle automatisk modtager dem. Jeg mener, som det er i øjeblikket, hvor man som medlem kan få adgang til referaterne med et log-in fungerer glimrende. Det skal ses i sammenhæng med nedenstående.
Selv om et referat skal være til rådighed for alle medlemmer med de begrænsninger, jeg allerede har nævnt, så er referatet ikke det altafgørende for mig i denne diskussion.
Det vigtigste er, at medlemmerne føler sig velinformerede og stoler på, at de får videst mulig indsigt i den samlede virksomhed. I den sammenhæng er god formidling af beslutninger og eventuelle væsentlige meningsbrydninger et langt bedre redskab. Jeg mener, det tit er langt bedre med mindre artikler eller interviews, som er tilgængelige på nettet, og som giver medlemmerne et realistisk indblik i de diskussioner, der foregår i vore faste fora. For at skabe den fornødne ro og tillid gennem hele vores organisation mener jeg vi er nødt til at afsætte journalistiske ressourcer til dette.Der har været talt om og i et vist omfang været praktiseret resumeer. Min holdning er, at de artikler og interviews jeg ønsker, er et langt bedre redskab, når de loyalt forholder sig til de diskussioner, der har været.
For at gøre min holdning helt klar, er jeg i denne sammenhæng meget tilfreds med den rolle som Muskelkraft i dag har som vores kommunikation udadtil. De mere medlemsrettede diskussioner mener jeg vi skal holde i foreningen og føre på nettet. Det er mit indtryk, at de fleste af vore medlemmer kan bruge dette. Ellers må de suppleres med andre tiltag ud fra prioriteringen 1) bedst og 2) billigst.
Jeg mener ikke, den måde, jeg her skitserer, er den eneste rigtige. Det er blot min holdning. Diskussionen hører hjemme i repræsentantskabet. Et nyt repræsentantskab må tage stilling til, om det skal op endnu engang. Husk, at uden tillid går det ikke – og det har vi et fælles ansvar for.
Til sidst vil jeg opfordre til, at selve diskussionen om referater ikke kommer til at fylde for meget. Reelt er det ikke mange medlemmer, der har efterspurgt referaterne. På den baggrund handler det om demokrati på den ene side og proportion og tillid på den anden.
En ting er helt sikkert: som formand vil jeg føle mig forpligtet af, ar alle medlemmer er velinformerede og at det i fremtiden er klart og tydeligt kommunikeret ud til alle medlemmer, hvor og hvordan man får adgang til såvel referater og journalistiske bearbejdelser af beslutninger og diskussioner.
