I denne uge har Folketinget behandlet lovforslag nr. L 130, der sikrer, at man kan stemme til regionalvalg, kommunalvalg og europa-parlaments-valg, selv om man er underlagt værgemål.
Hertil kommer beslutningsforslag nr. B 77, der skal sikre, at samme personkreds også kan stemme til folkeafstemninger og folketingsvalg. For dette andet følger ikke det første. Mest på grund af juridiske spidsfindigheder, der konkluderer, at så skal Grundloven ændres.
Det er positivt, at lovforslaget blive kan vedtaget. Det betyder i det mindste, at man kan stemme til valg med undtagelse af folkeafstemninger og folketingsvalg, selv om man er underlagt værgemål.
Det er dog en falliterklæring for demokratiet, at beslutningsforslaget formodentlig ikke kommer på tale med den begrundelse, at det kræver en grundlovsændring.
Argumenterne var i stilen “…fordi grundloven er, som grundloven nu engang er…”, “…den her sag er ikke stor nok til, at den berettiger en revision af grundloven…” og “ Vi synes ikke, at det lige nu er et godt tidspunkt at revidere grundloven…”.
Paradokset er, at Grundloven skal sikre demokratiske rettigheder. Alligevel står den i dagens Danmark i vejen for samme demokratiske rettigheder. Rettigheder, som Danmark af FN er kritiseret for ikke at overholde. Rettigheder som i øjeblikket bliver afprøvet ved domstolene på vegne af en gruppe borgere.
I dag er der ca. 2.000 mennesker under værgemål. Det fortæller meget om holdningen til handicap, at man ikke frivilligt giver denne gruppe mennesker ret til at stemme ved folkeafstemninger og folketingsvalg.
Det skal bare ad rettens vej lykkes at slå fast, at værgemål ikke er det samme som umyndiggjort. Så er vejen banet for demokratiske rettigheder, selv om“…grundloven er, som grundloven nu engang er…”. Ellers har det lange udsigter med lige ret for mennesker med handicap på dette felt.
#jjstrø
