Der er fortsat meget at slås for

I lederen fra Muskelkraft november 2015 fortæller Evald Krog, at han ikke genopstiller som formand. Evald siger bl.a.: »…Tiden er en anden. Opgaverne er nogle andre. Trods succeserne er der fortsat meget at slås for…«

Ikke mindst det sidste er vigtigt, for det er altafgørende for os, at vi knækker den udvikling, som er alt for tydelig i kommunerne: her gør de nøjagtigt, som det passer dem.

Økonomi driver kommunerne frem, og borgernes grundlæggende retssikkerhed bliver dagligt sat over styr. Ikke kun vi, der har muskelsvind, men alle med handicap, mister rettigheder i en grad, som vi ikke har set i den tid jeg har levet.

Er nogen i tvivl, så læs de artikler, der præger Muskelsvindfondens hjemmeside.

2. december 2015 fortæller artiklen “Stigende antal kommunale ulovligheder” om ikke mindre end 8 kommuner, der har hver deres egen opfattelse af, hvordan regler skal være. Artiklen konkluderer: »…De otte nævnte kommuner er bare dem, Muskelsvindfonden på det seneste er rendt ind i, hvor ulovlighederne ikke begrænser sig til enkeltsager, men har karakter af gennerelle regler…«

Det er et nødråb fra medarbejdere og medlemmer, vi ikke må overhøre. Det er det samme, vi hører fra andre handicaporganisationer.

De succeser, vi har skabt i  Muskelsvindfondens levetid, er utallige. Måske endda så store, at vi ikke rigtigt har troet, at det kunne gå galt – og da slet ikke som det gør nu. Vi ser alvoren den nye virkelighed. Det kan vi godt erkende uden at skamme os. Men nu må vi også rykke.

Vores største succes er, vi er dygtige til at skabe vores økonomiske platforme. Vi kan skabe både respekt og stadig nye resultater på denne konto. Det skal vi komme vore medlemmer – og mennesker med handicap i det hele taget – til gode. Vi er nemlig sat til verden for at skabe bedre vilkår for mennesker med handicap. Vores succes skal vi bruge som løftestang imod de dagsordener, der nu sættes i kommunerne.

Vi er godt i gang. En overskrift på Muskelsvindfondens hjemmeside 27. november fortæller, at “Nye kommunale ulovligheder er stoppet af aktive DH’ere”. Det er et rigtigt godt eksempel på, at vore aktive medlemmer er vågne og bider kommunerne i haserne, så de mærker det. Som det er sagt i netop omtalte sag “…når vi ikke kan nå den kommunale forvaltning med menneskelig sund fornuft, er vi jo nødt til at henvise til den hårde jura. For heldigvis skal selv kommunerne overholde loven, og det vil vi kæmpe for at holde fast i…” Vi har meget at bygge på men også meget at udvikle. Og det er nødvendigt, for det er nu, vi er nødt til i hver enkelt kommune at vise, at vi også slås for rettigheder dér. Naturligvis sammen med de andre handicapforeninger. Men vi er en af de stærke foreninger, der er aktive, har samlet og forstået at bruge styrken i fællesskabet. Det skal vi nu bruge til gavn for os alle.

Jo, »…trods succeserne er der fortsat meget at slås for.« Og det skal vi så gøre.