Bare en tanke om bekvemmelighed

Nogle politikere ser verden lidt på hovedet… Hvorfor mon?

Vi både bruger og tænker ordet bekvemmelighed ind i mange sammenhænge. Helt aktuelt popper bekvemmelighedsflygtninge ofte op. Det gør mig vred – ikke minst når det kommer fra politikere, der bogstaveligt talt har deres på det tørre.

Når statsministeren stiller sig op og siger, at “vii sikrer, at kontanthjælpsmodtagere vil have en væsentlig indkomstfremgang ved at tage et fuldtidsjob”, kunne han også lige så godt have talt om bekvemmelighedsledige. Det gør mig også vred.

Hvorfor taler vi ikke om bekvemmelighedspolitikere – den efterhånden store gruppe af politikere, der ikke mangler et job, godt kan følge med i arbejdstempoet, ikke skal tænke på at skaffe penge til et sted at bo, få kompenseret funktionsnedsættelse og tusind andre ting, der aldrig rammer disse politikere, der har indrettet sig… bekvemmeligt. Og fra deres lune, bekvemmelige huler hakker løs på os, de lever på ryggen af.