Opstillet til forretningsudvalget i Danske Handicaporganisationer

jj april 2015 Jeg er af Muskelsvindfonden indstillet til Danske Handicaporganisationers Forretningsudvalg. Det hedder på Muskelsvindfondens hjemmeside bl.a.:

“…Beslutningen om at opstille et medlem af Muskelsvindfonden til forretningsudvalget er taget af formandskabet, i form af formand Evald Krog og næstformand  Janne Sander. Valget er faldet på Jan Jakobsen, der ifølge formandskabet har den rette handicappolitiske indsigt samt i kraft af hans kommunikationsuddannelse også menes at have konstruktive kompetencer, der kan bruges godt i DH’s forretningsudvalg.

Repræsentantskabsmødet i DH er en årlig begivenhed for DH’s lokale afdelinger og medlemsorganisationer, hvor der vælges syv personer til det forretningsudvalg, der har den daglige ledelse af DH.

Muskelsvindfonden opfordrer de delegerede til at stemme på Jan Jakobsen…”

Det hedder i den indstilling, der er sendt DH yderligere, at “…Jan Jakobsen er en af Muskelsvindfondens stærkeste ledelseskapaciteter. Han har siddet i Muskelsvindfondens bestyrelse gennem mange år og derigennem været med til at træffe svære økonomiske, politiske og organisatoriske beslutninger med stor kompleksitet. Hans virke som byrådsmedlem i flere valgperioder har samtidig givet ham stor erfaring med politiske processer langt uden for handicapbevægelsens rækker.

Jans styrke er, at han kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem de handikappolitiske mål og den organisatoriske struktur, der møder stærke centrale udfordringer. Han vil også være en stærk kapacitet i arbejdet med at lægge strategi og klæde de lokale medlemsorganisationer på i en virkelighed, hvor udfordringerne mere og mere ligger i de enkelte kommuner.

Jan vil i kraft af sin uddannelse og erfaring med kommunikation også kunne medvirke til at styrke DHs position og profil i offentligheden…”.

Jeg synes personligt, at det er vigtigt, at vi har en stærk samlet organisering i handicapbevægelsen. Det er derfor vigtigt, at vi sætter ressourcer af til det, og jeg vil gå seriøst ind i arbejdet, hvis jeg bliver valgt.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden. Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab.Tidligere kontaktperson for Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Formand for Ringsted Handicapråd fra 2006 til 2022. Byrådsmedlem for SF 2002-2010 og fra 2011-2021 for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Handicapdebat, Nyheder. Bogmærk permalinket.