Handicappet og inhabil

Mandag den 30. marts behandlede byrådet i Fredensborg kommune et nedskæringsbudget på handicapområdet. Forud gjorde man det radikale byrådsmedlem Kristian Hegaards inhabil… fordi han selv har et handicap.

Jeg har set enkelte politikere fra Fredensborg, der prøver at forklare, at “det ganske særlige” i denne sag er, at Kristian som en ud af ni bliver ramt af en mikroskopisk detalje i hele det budget, som man har valgt at udelukke Kristian fra. Man bruger en lille teknikalitet til at udelukke Kristian Hegaard fra det store generelle budget, der vedrører mange andre end Kristian Hegaard selv. Det 1) gør det til forskelsbehandling, 2) tvinger Kristian Hegaard ind i en snæver handicapposition. 3) det gør det sværere endnu at rekruttere mennesker med handicap til demokratiske fora efter en pinlig batalje som denne. Det er generelt dårligt for demokratiet og for mangfoldigheden.

Selv om vi som politikere til en vis grad skal være “generalister”, så vil der altid være en drivkraft, der skaber forudsætningerne for, at vi går ind i politik. Jeg er, som Kristian Hegaard, også byrådspolitiker. Jeg har, også som Kristian, et handicap. Det er med til at påvirke og forme mig som person og er, i mit tilfælde den aktivistiske basis, der gør, at jeg beskæftiger mig med politik og har gjort det i snart 40 år.

Som handicappede i byrådsarbejdet skal vi ikke defineres på baggrund af vores handicap – for vi er jo meget mere end det, der har gjort, at vi har et handicap. Vi ønsker med de erfaringer og den viden, vi hver især har, at være med til at skabe de politiske platforme for den sociale samfundsmodel, vi ønsker at skabe. Jeg er ikke først og fremmest handicappet. Jeg er først og fremmest socialist og definerer mit politiske arbejde ud fra dette – og ikke mit handicap.

Slipper Fredensborg Kommune afsted med dette her, har det vidtrækkende konsekvenser for de fremtidige muligheder mennesker med handicap har for at indgå i demokratiske sammenhænge. Vi bliver tvunget til med sager som denne at tænke med udgangspunkt i vores handicap uanset om vi selv ønsker det eller ej. Det fører til forskelsbehandling.

Problemet i sagen om Kristian Hegaards inhabilitet er, at demokratiet ikke formår at reagere i tide over for et byråds misgerninger. Det var den 16. marts et flertal i Social- og Seniorudvalget besluttede at gøre Kristian inhabil. Siden har Kristian arbejdet på at gøre pressen “interesseret” i sagen. Det er først lykkedes at få en artikel i Politiken i dag – hvilket er for sent, for det er just i dag Fredensborg byråd behandler sagen – og stadig uden at Kristians stemme bliver hørt. Byrådet har fået sin vilje og kan behandle sagen uden Kristians indblanden. Det er ikke den form for demokrati jeg vil!