Helen Keller – et handicap-ikon

For ikke så længe siden omtalte jeg på denne side et udmærket indlæg i Politiken af Kristian Hegaard, der stillede spørgsmålet “hvornår har du sidst set en handikappet person være i pressen om andet end sit handikap?”

Det fik mig til at tænke på nogle citater af “handicap-ikonet” Helen Keller, som jeg engang faldt over.

Helen Keller er kendt for, at hun i en alder af 2 år blev døvblind som følge af en sygdom. I 5 år levede hun totalt isoleret og man var usikker på, hvor meget hun overhovedet forstod. Hun blev kendt for trods sit handicap at komme ud af denne isolation, få en akademisk uddannelse og som 24-årig selv at skrive sin historie. Denne del af hendes historie er anerkendt og bruges i tide og utide til at bekræfte enerens kamp for at vinde over sit handicap.

Helen Keller har senere i sit forfatterskab beskrevet, hvordan alle var interesseret i at høre om, hvad hun tænkte og følte som seks-årig – og hvor uinteressant, det var, hvad hun iøvrigt tænkte og mente. At hun tænkte meget længere og havde nogle skarpe socialistiske standpunkter på spørgsmål om også handicappedes situation og forblev aktivistisk på dette felt hele hendes liv, var man bestemt ikke til sinds at lytte til. Det var kun den sentimentale del af hendes historie, der var interessant.

Man kan læse mere om Helen Keller og hendes socialistiske holdninger i denne artikel i International Socialist Review: The politics of Helen Keller – Socialism and disability. Artiklen findes desværre kun på engelsk.

http://isreview.org/issue/96/politics-helen-keller