Religion eller pengemagt

Hvorfor er det lige, at vi har en stærk statsmagt? De borgerlige politikere, en stor andel af Socialdemokraterne og sågar en del såkaldte socialister anser det for et spørgsmål om en “frivillig” regulering af samfundet, som vi alle har interesse i. Det er ikke rigtigt. Det er et udtryk for nogle uforsonlige modsætninger.

Staten vil hele tiden indrette love, så den sikrer den ene klasses fortsatte undertrykkelse af den anden. Den fratager os nogle kampmidler. Det er ikke altid lige synligt… og derfor er undertrykkelsen heller ikke altid lige nødvendig.

Men i tider som nu kommer det tydeligt frem. Terror bliver et argument for øget overvågning af os alle. I princippet er vi alle potentielle terrorister, indtil vi beviser det modsatte ved f.eks. at hoppe med på en hetz mod religioner eller folkeslag. Gevinsten er, at når man f.eks. formår at skyde modsætningerne ind under religiøse modsætninger eller folkeslag, så er den underlæggende dagsorden ikke så tydelig. Jeg hører mange, der er vrede over, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Den bliver et argument mod disse folkeslag mere end et krav om, at staten stopper muligheden for at både dansk og udenlandsk kapital får denne mulighed for at øge profitterne. Det er reelt, hvad de gør. Det er svært at ændre ikke mindst på grund af staten sikrer den ene klasses fortsatte undertrykkelse af den anden – og fordi modstand vil gøre grebet hårdere.

Der er tale om modsætninger vi har kunnet se igennem mere end tusind års historie. Et eksempel blandt mange er den katolske inkvisition, der hærgede gennem århundreder. Kætteri blev brugt som argument, men for den katolske kirke handlede det ganske enkelt om at fastholde magt og konfiskere rigdom, så den katolske kirke kunne bevare sin magt.

De borgerlige revolutioner knæsatte en formel opdeling mellem kirke og magt – også for at tilgodese den nye borgerklasse, hvis interesse først og fremmest var vækst og ikke kirkens magt. Borgerklassen er i dag en del af et større net af kapitalinteresser, som det er svært at identificere, selv om de kan sættes i forbindelse med magt, der reelt er styret af ganske få.

Jeg taler ikke for en voldeligt startet revolution. Et grundlæggende brud kræver en virkelig stærk opbakning. Et trin på forandringens stige er, at vi opbygger en kultur, hvor vi ikke anerkender det, vi ser ske, som religiøse modsætninger, men som et spørgsmål om magt og udbytning. Det er det første nødvendige redskab i en forandring. Går vi ikke det skridt, får vi aldrig mange mennesker overbevist om, at de sådan set ingen interesser har i at støtte de kræfter, der vil styrke kapitalismens overherredømme og udpine verden til det yderste.

Fortsætter vi som nu, venter den autoritære stat forude med modsætninger i verden, der ender i et voldeligt sammenbrud. Med tanke på det er det nødvendigt, at vi står sammen om at få stoppet alt det forbandede vrøvl om, at det er religion, der bærer skylden. Det styrker kun den højrefløj, der er så ekstremistisk, at det i virkeligheden er relativt få kynikere, der ønsker den. Resten er medløbere på en bølge, som må stoppes. Bagefter kan vi så “skændes” videre om vi virkelig ønsker at fortsætte den kapitalistiske struktur, der fastholder os i den ene klasses greb om den anden. Aktuelt har vi et helt nødvendigt opgør.