Nyt om Ehsan Nayebi

Jeg har i dag været i kontakt med Ehsan Nayebi. Som det kunne ses på den filmoptagelse, der er blevet delt i går og i dag, så blev Ehsans far i går afhentet af civilklædte betjente. Formodentlig med henblik på udvisning. Ehsan er nu alene uden sin far – det menneske, der er tættest på ham og har været hans hjælper hele tiden.

Ehsan har ikke været i kontakt med sin far siden faderen i går blev afhentet og ført bort til en meget uvis skæbne. Ehsan er naturligvis påvirket af denne meget alvorlige situation.

Måske kræver det, at man selv er afhængig af hjælp fra andre mennesker og dermed har det tæt inde på livet, før man forstår, hvad dette er for en alvorlig situation at blive bragt i. Alligevel vil jeg opfordre alle, der har et humanistisk sindelag i behold, om at udtrykke deres sympati med Ehsan Nayebi og sikre, at han sammen med sin far får lov til at blive i Danmark.

Ehsan har, ligesom jeg, muskelsvind og er afhængig af hjælp til at trække vejret (respirationshjælp). Den hjælp, der skal til, kan han ikke få, hvis han bliver hjemsendt til Afghanistan. Det vil være den sikre og smertefulde død for ham og svarer til tortur. Det er klart, at Ehsan tænker meget på sin egen fremtid og ikke mindst på den umenneskelige adskillelse fra sin far, som helt aktuelt er problemet. I Ehsans situation er det vigtigt at have et menneske, man føler sig tæt på og har fortrolighed til, sammen med sig. Jeg ville, selv om jeg har hjælpere hos mig hele tiden, nødig blive afskåret fra det, der betyder mest for mig: min familie. Og da slet ikke i et fremmed land. Dilemmaet for Ehsan er, at her i landet kan han få den behandling, der kan sikre ham et godt liv. Det kan ikke passe, at vi er blevet et så kynisk folkefærd, at vi ikke kan finde plads til Ehsan og hans far. Vågn nu op!

Jeg skal hilse alle jer, der har tilkendegivet, at I bakker op om Ehsans forbliven og fortsatte behandling i Danmark og takke for støtten. Det betyder meget for ham at opleve den støtte, som I giver udtryk for. Ehsan lægger dog ikke skjul på, at han lige nu har endnu mere brug for støtte end nogensinde. Sagen er gået ind i en afgørende fase og der er brug for, at så mange som overhovedet omtaler og deler viden om, hvad der sker i denne sag lige nu.

Jeg håber, I alle vil bakke op i denne sag bl.a. ved at fortælle andre om sagen, ved at “like” (y) Facebook-siden “Nej til hjemsendelse af Ehsan Nayebi” og ved at opfordre endnu flere af jeres venner til at like den også. Det er en sag der betyder meget.  Den kan være med til at vise, at vi stadig er humanister i Danmark. På forhånd tak, venner.. Som det kunne ses på den filmoptagelse, der er blevet delt i går og i dag, så blev Ehsans far i går afhentet af civilklædte betjente. Formodentlig med henblik på udvisning. Ehsan er nu alene uden sin far – det menneske, der er tættest på ham og har været hans hjælper hele tiden.

Ehsan har ikke været i kontakt med sin far siden faderen i går blev afhentet og ført bort til en meget uvis skæbne. Ehsan er naturligvis påvirket af denne meget alvorlige situation.

Måske kræver det, at man selv er afhængig af hjælp fra andre mennesker og dermed har det tæt inde på livet, før man forstår, hvad dette er for en alvorlig situation at blive bragt i. Alligevel vil jeg opfordre alle, der har et humanistisk sindelag i behold, om at udtrykke deres sympati med Ehsan Nayebi og sikre, at han sammen med sin far får lov til at blive i Danmark.

Ehsan har, ligesom jeg, muskelsvind og er afhængig af hjælp til at trække vejret (respirationshjælp). Den hjælp, der skal til, kan han ikke få, hvis han bliver hjemsendt til Afghanistan. Det vil være den sikre og smertefulde død for ham og svarer til tortur. Det er klart, at Ehsan tænker meget på sin egen fremtid og ikke mindst på den umenneskelige adskillelse fra sin far, som helt aktuelt er problemet. I Ehsans situation er det vigtigt at have et menneske, man føler sig tæt på og har fortrolighed til, sammen med sig. Jeg ville, selv om jeg har hjælpere hos mig hele tiden, nødig blive afskåret fra det, der betyder mest for mig: min familie. Og da slet ikke i et fremmed land. Dilemmaet for Ehsan er, at her i landet kan han få den behandling, der kan sikre ham et godt liv. Det kan ikke passe, at vi er blevet et så kynisk folkefærd, at vi ikke kan finde plads til Ehsan og hans far. Vågn nu op!

Jeg skal hilse alle jer, der har tilkendegivet, at I bakker op om Ehsans forbliven og fortsatte behandling i Danmark og takke for støtten. Det betyder meget for ham at opleve den støtte, som I giver udtryk for. Ehsan lægger dog ikke skjul på, at han lige nu har endnu mere brug for støtte end nogensinde. Sagen er gået ind i en afgørende fase og der er brug for, at så mange som overhovedet omtaler og deler viden om, hvad der sker i denne sag lige nu.

Jeg håber, I alle vil bakke op i denne sag bl.a. ved at fortælle andre om sagen, ved at “like” (y) Facebook-siden “Nej til hjemsendelse af Ehsan Nayebi” og ved at opfordre endnu flere af jeres venner til at like den også. Det er en sag der betyder meget.  Den kan være med til at vise, at vi stadig er humanister i Danmark. På forhånd tak, venner.