Opstilling til Muskelsvindfondens repræsentantskab

Jeg genopstiller til Muskelsvindfondens repræsentantskab, som vælges på landsmødet i maj. Jeg genopstiller fordi Muskelsvindfonden er en forening, der er værd at bruge krudt på. Der bliver lyttet til fonden og vi har indflydelse på handicappolitikken i en grad som få andre foreninger.

Nedenfor kan du læse min begrundelse for at stille op. Den er nu afleveret – og det er så op til Muskelsvindfondens medlemmer om jeg bliver valgt…

Bebrundelse for opstilling:

Jeg hedder Jan Jakobsen, er 59 år og har de sidste seks år siddet i repræsentantskabet og bestyrelsen. Der findes ikke noget bedre sted at lave handicappolitik end i Muskelsvindfonden. Her er evnen til at se, hvilke handicappolitiske kampe vi kan vinde – og ikke mindst evnen til at holde fast. Vi ved, at vi kun vinder ved at kæmpe. Og når vi taber, skal vi ikke give op. Det betyder blot, at tidspunktet var forkert og vi må prøve igen.

Jeg vil naturligvis forbedre vilkårene for mennesker med handicap, men i hvilken rækkefølge tingene kommer til at ske, kan jeg ikke love noget om. Virkeligheden ændrer sig og det giver muligheder, som vi skal forstå at bruge. Det kræver tillid. Har vi ikke det til hinanden, så taber vi.
Jeg sidder nu på 13. år i Ringsted Byråd. Siden 2011 for Enhedslisten. Mit politiske arbejde holder jeg adskilt fra mit handicappolitiske arbejde. I Muskelsvindfonden skal vi kunne mødes trods forskellige grundholdninger til politik. Vi skal sammen arbejde på at et handicap ikke må hindre, at vi kan være med i de fællesskaber, vi hver især prioriterer. Hvad enten vi er gående, siddende eller har et usynligt handicap. Vi skal skabe plads til forskelle.
Vi har store udfordringer i øjeblikket. Reformer, der i virkeligheden er nedskæringer, ændrer vores liv totalt. Mange med handicap lander på lave ydelser og er skubbet ud af fællesskabet. Kommuner skærer i ydelser og sætter retssikkerheden over styr. Det er en alvorlig situation. Vi kan ændre det, men det kræver vedholdenhed. Vi har opnået resultater. BPA er ændret til det bedre i en tid, hvor meget synes umuligt. Vilkårene for mange respiratorbrugere er forbedret. Det skal blive bedre endnu. Men det sker kun, når vi forstår at handle, mens tid er. Det kræver tillid til de prioriteringer vi må gøre. Jeg vil arbejde for vores mål som en del af vores fællesskab. Derfor stiller jeg op for vores fælles ret til at være her – for plads til forskelle.