Det forbinder jeg 11. september med

never1111. september 1973 blev mere end 5.000 mennesker anbragt på Stadion i Santiago de Chile. En stor del af dem kom ikke ud igen i live. De blev skudt af officerer og menige under den militærjunta, der, støttet af den amerikanske regering, tog magten fra venstrefløjsregeringen “Unidad Popular” (Enhedspartiet) bestående af socialistiske og kommunistiske partier, som efter et demokratisk valg kom til magten i 1970.

Fra 1970 og frem til 1973, hvor det lykkedes USA at få militærjuntaen til magten, brugte man mange ressourcer på at destabilisere styret, bl.a. gennem støtte til de kræfter, der havde store interesser i at komme den socialistiske regering til livs.

Blandt de dræbte på Stadion i Santiago de Chile var den chilenske sanger Victor Jara, der aktivt støttede “Unidad Popular”.

Tusinder og atter tusinder af mennesker i andre sydamerikanske lande (bl.a. Nicaragua og El Salvador) er senere torteret eller omkommet, fordi de ville en anden vej end den amerkanske imperialisme.

Lad os mindes alle disse mennesker på denne 40 års dag for de skændige forbrydelser i Chile.

Det er, hvad jeg først og fremmest husker og forbinder 11. september med.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden. Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab.Tidligere kontaktperson for Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Formand for Ringsted Handicapråd fra 2006 til 2022. Byrådsmedlem for SF 2002-2010 og fra 2011-2021 for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *