Når nødvendigheden bliver styrken

Det står slemt til ude i Europa.

Nedenstående er en meget grov og forsimplet oversættelse som jeg har lavet af beskrevne sag og beskrevne organisation i England. Jeg bringer det her på bloggen for dels at løfte blot en lille flig af situationen for mennesker med handicap i England. Dels også for at understrege, hvilke kræfter vi er oppe imod. Dette er ikke en national kamp. Det er en international kamp. Den er i mange henseender styret af store kapitalinteresser – i EU. Det er en del af billedet at de nedskæringer, der i Danmark sælges som reformer, i udpræget grad er styret af EU. Det er kun set i denne sammenhæng, at ‘reformerne’, der skal fattiggøre mennesker med handicap, giver mening. Det forklarer også beskæftigelsesministerens og socialministerens uvilje til at diskutere såvel fleksjobreform som førtidspensionsreform.

Jeg er af natur optimist. At bevare optimismen forudsætter at vi kender vore modstandere og hvilke kræfter vi er oppe imod. Jeg fortæller ikke disse dybest set meget tragiske historier for at vise, hvor vanvittigt vigtigt, det er at vi fortsætter og udbygger kampen mod forringelser på handicapområdet – bl.a. ved at forstå det internationale perspektiv og ikke mindst ved at arbejde ud fra det. Løsningen er at arbejde sammen – på tværs af grænser.

Selv den største elefant kan bringes til fald. Bare vi er mange nok – og gør det kløgtigt nok. Det kan vi sikre os ved at arbejde på tværs og både udveksle erfaringer og koordinere initiativer og aktioner for at vise, hvad der er ved at ske.

Om underskriftindsamlingen

Underskriftindsamlingen er sat i gang af den engelske gruppe DPAC (Disabled People Against Cuts = mennesker med handicap mod nedskæringer). DPAC finder du på www.dpac.uk.net og de har en Facebookgruppe (søg: Disabled People Against Cuts). DPAC har base i England, men opfordrer os alle til at deltage. Nedskæringerne på mennesker med handicap er ikke kun et engelsk problem, men foregår overalt som følge af den internationale krise. Det kræver samarbejde og udveksling af erfaringer hen over landegrænser! Noget, som jeg personligt finder vigtigt og støtter.

Om underskriftindsamlingen siger DPAC bl.a.:

HVORFOR DETTE ER VIGTIGT

STOP TYVERIET AF STØTTEN TIL MENNESKER MED HANDICAP I ENGLAND!

Den britiske regering skærer i denne tid voldsomt på den hjælp, som syge og handicappede er afhængige af for at kunne fungere i deres hjem og i lokalsamfundet. Resultaterne er virkelig forfærdende.

Blandt andet gennemfører man i øjeblikket revurderinger af arbejdsevnen hos syge og mennesker med handicap.

Jamal var en af dem. Han fik at vide 3 uger inde i sin revurdering, at han var egnet til at arbejde – og døde derefter. Jamal er ikke den eneste. Mange andre menneskers vilkår er blevet forringet i en grad, så det har medført stress og angst for fremtiden. Mange, der endnu ikke har været gennem disse revurderinger, lever i frygt.

Også Lucy blev frataget sine ydelser. Før hendes anke overhovedet kunne behandles, havde hun mistet sit hjem. Det samme er sket for mange mennesker med psykiske problemer. Det har medført selvmord blandt psykisk syge, der er revurderet og har fået at vide, at de er egnet til at arbejde. Nogle har begået selvmord allerede da de modtog indkaldelse til en revurdering.

Andrew har sclerose, og mistede sit arbejde. Trods forløb for at få ham i arbejde igen, lykkedes det ikke, da hans hænder er blevet følelsesløse. Alligevel lød revurderingen, at Andrew er i stand til at arbejde. Nu har han ingen bil, intet forsørgelsesgrundlag – og ingen fremtid.

Jenny bor i fjerntliggende landsby. Hun er afhængig af hendes bil for at kunne handle ind og besøge hendes venner. Hun har nu fået den besked, at hun ikke længere er berettiget til bil – og fået frataget bilen inden sagen kunne ankes. Selv om hun måske får medhold, skal hun nu starte forfra og selv betale en andel af en helt ny bil.

Den største tragedie af alle er, at samfundet ikke længere vil være i stand til at drage nytte af vores kompetencer, erfaringer og indsigt. Blandt handicappede er der talentfulde kunstnere, videnskabsmænd, forskere … og alle ønsker at bidrage til samfundet.

Selv var jeg heldig, fortæller en af initivtagerne til underskriftindsamlingen. Jeg har fået støtte hele mit voksne liv. Navnlig var jeg heldig at have en bil. Det betød, at jeg kunne gå på universitetet og sikre mig de faglige kvalifikationer, der gør, at jeg nationalt er en efterspurgt og respekteret konsulent og underviser. Det betyder også, at jeg kan betale skat!

Hvis du tror på, at mennesker med handicap ikke skal reduceres til nogen overladt til total afhængighed af andre, vil jeg bede dig om at støtte denne underskriftindsamling. Den nuværende situation må ikke fortsætte. Sammen kan vi tvinge regeringen til at genoverveje disse barske og unødvendige nedskæringer.

Støt underskriftindsamlingen ved at gå ind på

http://www.avaaz.org/en/petition/Stop_stealing_disabled_peoples_benefits/