Ikke alle svigter

Regeringen kunne sammen med Enhedslisten have fået en skatteaftale, der langt hen ad vejen imødekom regeringens målsætninger uden at arbejdsløse, syge og mennesker med handicap betalte prisen.

Ude i kommunerne er der stadig mange i fagbevægelsen og blandt Socialdemokrater og SF’ere, der ønsker, at regeringen lever op til sin egen målsætning om at bekæmpe ulighed og fattigdom.

Så meget mere nødvendigt er det at blive i Socialdemokraterne og SF for at få de to partier tilbage på deres sociale spor. Også i fagbevægelsen er der grund til at fortsætte kampen.

Skatteforliget får uoverskuelige konsekvenser for de såkaldte ‘reformer’ på førtidspension og fleksjob, som man nu vil gennemføre uden nåde med de borgerlige! Det går ud over svage grupper på kanten af og uden for arbejdsmarkedet.

Kampen er ikke tabt endnu, hvis vi står sammen om at bringe Socialdemokraterne og SF tilbage på sporet.
 Der er et alternativ

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden. Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab.Tidligere kontaktperson for Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Formand for Ringsted Handicapråd fra 2006 til 2022. Byrådsmedlem for SF 2002-2010 og fra 2011-2021 for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *