Kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet

Nogen gange er vi som politikere nødt til at handle. Der er kun ganske få ting, der er værre end at handle, og en af dem er at handle i panik. Jeg kan godt være bange for, at det er, hvad der sker lige nu. Enhedslisten mener, at vi har en forpligtelse til at være med til at sikre, at det ikke sker.

Få timer før byrådsmødet tirsdag 25. juni mener man fra den kommunale forvaltnings jurister, at jeg er inhabil i sagen om kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet, fordi min kone er leder i en institution , der ikke på den officielle dagsordenen er blandt dem, flertalsgruppen har planer om at lukke.

Jeg accepterer naturligvis denne juridiske vurdering, men synes da nok, at man burde være kommet med denne konklusion noget tidligere.

Det er da ærgerligt, når jeg har brugt tid på både indlæg og forslag til aftenens dagsorden. Eventuelt interesserede skal da ikke snydes for nogen af delene. Så I kan læse med her…

n gange er vi som politikere nødt til at handle. Der er kun ganske få ting, der er værre end at handle, og en af dem er at handle i panik. Jeg kan godt være bange for, at det er, hvad der sker lige nu. Enhedslisten mener, at vi har en forpligtelse til at være med til at sikre, at det ikke sker.

Langt den overvejende del af høringssvarene til dette punkt er præget af en seriøs tilgang til det vi kan kalde opgaven… og den har ikke været nem.

Jeg kan godt undre mig over, at voksne, ansvarlige politikere vælger at lægge op til diskussion, om man skal lukke den ene eller den anden institution. Særligt når det drejer sig om så forskellige institutioner som Kastanjehaven og Stakhavegård. Den ene er til 120 børn og den anden 60 børn. Så spørger jeg ihvertfald mig selv: øh, denne øvelse kalder man kapacitetstilpasning – og hvem må så tage ansvaret for, hvor mange pladser og hvor, det skal ske. Jeg vil ikke benægte, at der kan være brug for ar tilpasse kapaciteten.Jeg vil dog godt henlede opmærksomheden på, at der flere gange er sket tilpasninger. Det gjorde man ved at gå ud med et målebånd og på mirakuløs vis ad denne vej skaffe plads til flere børn. Det er heldigviis ikke tilfældet i dag. Der er færre børn i de enkelte institutioner end der har været. Og sådan skal det blive ved med at være. Vi skal bevare institutionerne på et niveau, der minst bliver som før merindskrivningerne.

Jeg ved godt, at nogle såkaldt økonomisk ansvarlige politikere vil kalde dette for overbudspolitik. Men alt for ofte har man tendens til at underkende betydningen af det pædagogiske arbejde i gode, sunde rammer og med den nødvendige pædagogiske indsats, som svarer til de børn, der reelt skal være i vores institutioner.

Der er også grund til at huske, at der konstant stilles flere krav til vores institutioner. Inklusion er blevet et modeord, og der gives også ressourcer til denne inklusion. Jeg vil dog godt stille spørgsmålstegn ved, om man nu er fuldt kompenseret? Er det hensigtsmæssigt og rimelig at gennemføre denne kapacitetstilpasning lige nu før vi har helt overblik over de reelle ressourcer, der er brug for. Det vil jeg gerne stille et stort spørgsmålstegn ved – og jeg har min tvivl. Det samme skete på bygningsområdet, hvor man klarede de store årgange ved pavillonbyggeri, som er gjort permanent. Vi mener, at der først og fremmest skal ske reduktioner der, hvor man pressede flere børn ind.

Krisen får skyld for meget. Også for, at der tilsyneladende kommer en del færre børn i Ringsted. Jeg tilhører dem, der mener, at krise er mere almindeligt end de såkaldte opgangstider, der prægede det første årti i 2000-tallet. Den vækst i finans- og spekulationnsektoren, som vi oplevede, blev til en stor boble, der brast over ganske kort tid. Den blev afløst af en anden boble, der hed: krisen er ved at være forbi – og så starter det fortættede liv igen. Det er jo ikke rigtigt: også denne boble er ved at briste, og virkeligheden er, at arbejdsløsheden stiger og den sociale situation bliver stadig mere håbløs for flere og flere.

Det er ikke i denne situation, at vi skal sende gode medarbejdere over i arbejdsløshedskøen, men netop nu vi skal opgradere det pædagogiske arbejde og gøre os klar til at forstå, at den sociale situation øger behovet for støtte og indsats. Det tror jeg ikke man i tilstrækkelig grad tager højde for. Jeg tror heller ikke, man i tilstrækkelig grad tager højde for, at når man indser, at krisen fortsætter, så vil flere familier flytte ud fra Københavnsområdet, hvor leveomkostningerne stiger.

Når alt dette er sagt, vil jeg lige tilføje, at for Enhedslisten drejer dette sig ikke om at nedlægge en institution frem for en anden. Det er menneskeligt som forældre at kæmpe for at bevare det sted, man har sit barn eller sine børn. Vi mener dog overordnet at det også er vigtigt, at vi ser på nye muligheder frem for at forhaste os. Det har før vist sig, at at være dyrt både økonomisk og menneskeligt. Vi har også tidligere nedlagt daginstitutioner uden de store stridigheder. Det skete ved at erkende, at vi havde nogle, der bygningsmæssigt var for dårlige og så erstatte dem med mere tidssvarende. Netop under krise er det vigtigt at vi er med til at sætte beskæftigelse i gang og skabe nye og lidt mere visionære rum for bl.a. daginstitutionsområdet.

Der er brug for yderligere at analysere daginstitutionsbehovet set i en større sammenhæng. Derfor foreslår Enhedslisten, at

“Inden Ringsted byråd nedlægger daginstitutioner, ser vi med et mere overordnet blik på hele området. Tendensen til stigende børnetal og mulighederne for at skabe nye institutioner med et mere fremtidsrettet perspektiv, skal analyseres. Målet er en opprioritering af fysiske rammer og økonomiske midler, så disse understøtter den fortsatte pædagogiske udvikling.
Dog besluttes nu, at Allindelille børnehave omdannes til 0-6 års institution og at barakbygningen på Kastaniehaven ikke fremover anvendes som en del af institutionens normering. Disse to ændringer træder i kraft 1. august 2014.”

Vi mener, at vi på denne måde får en fornuftig kapacitetstilpasning og alligevel bevarer overblikket. Vi håber, at et samlet byråd vil bakke op om denne formulering, som jeg derfor gerne vil have til afstemning.