S&S: om afhængighed af kørestol

(ADVARSEL: jeg skriver stadig på dette indlæg, så der kan ske ændringer i indholdet)

Spørgsmål: Hvordan er det altid at være afhængig af sidde i en kørestol?

Jeg vil hellere stille spørgsmålet lidt omvendt: hvordan ville det være ikke at have en kørestol? Altså ikke at kunne bevæge sig så relativt frit, som jeg trods alt kan. På den måde kommer det til at blive et tilvalg, som jeg får. At vælge blot at gå som alle andre er uden for mulighedernes rækkevidde – og den “næstbedste” mulighed er så en kørestol. Og når det ikke kan være anderledes, så er det da også en ganske god løsning.

Læs resten

Udgivet i Handicapdebat, Nyheder, Spørgsmål & Svar (S&S) | Kommentarer lukket til S&S: om afhængighed af kørestol

Hold da op med det klynke-føleri!

Jeg bor i en kommune, hvor alt kan måles og vejes. Selv medarbejdertilfredsheden kan sættes ind i et skema og omsættes til et tal, vi kan sammenligne år efter år og fortælle den lykkelige historie ikke alene om tilfredsheden et år, men også om, at det det bliver bedre og bedre dag for dag med den der tilfredshed!

Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Tagget , , , , , | Kommentarer lukket til Hold da op med det klynke-føleri!

Regnskab 2012 – historie

Grundet sygefravær kunne jeg ikke holde min tale ved regnskabsaflæggelsen i Ringsted Byråd mandag 10. juni 2013. Her kan du læse, hvad jeg havde forberedt at sige…

Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Tagget , , , , , | Kommentarer lukket til Regnskab 2012 – historie

Tanker efter et bestyrelsesvalg

Lørdag 25. maj var der Landsmøde i Muskelsvindfonden. Søndag 26. maj blev det første repræsentantskabsmøde afholdt for det nye repræsentantskab. Det var det konstituerende møde, hvor den nye bestyrelse blev valgt.

Jeg var så heldig endnu engang at komme ind i bestyrelsen og tager nu fat på min sjette periode. Det kan godt give anledning til nogle tanker, og selv om der ikke er nogle nye store åbenbaringer i det (højst nogle præciseringer) vil jeg gerne ‘dele’ lidt af mine overvejelser her. De går naturligvis på, hvordan vi bliver ‘behandlet’ i samfundet, men i særdeleshed også på, hvordan vi selv handler.

Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Kommentarer lukket til Tanker efter et bestyrelsesvalg

Nyt på hjemmesiden: Spørgsmål & svar om at leve med et handicap

Det hænder efter et oplæg på SoSu-skoler, at der er nogen, der brænder inde med et spørgsmål eller ikke lige fik kommet med en kommentar, som egentlig var vigtig. Det kan også være, at du efter at have læst noget på hjemmesiden er brændt inde med et spørgsmål om handicap, du gerne vil have svar på eller en kommentar, du gerne vil komme med.

Jeg svarer gerne på spørgsmål om at leve med et handicap, så godt jeg kan, og de bedste Spørgsmål & svar finder du nu her på hjemmesiden som en slags ‘Ofte stillede spørgsmål’. Du finder dem ved at gå ind på ‘Handicap’ i topmenuen. Her kommer en undermenu, hvor du længst til højre finder menuen ‘Spørgsmål & svar’. Du kan også komme direkte til siden ved at klikke her.

Læs resten

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Nyt på hjemmesiden: Spørgsmål & svar om at leve med et handicap

Indlæg på min hjemmeside kan kommenteres

Det har siden 2013 været muligt at kommentere på mine blogindlæg.

Du kommenterer ved at skrive i den boks, der er under hvert indlæg, som hedder “Skriv et svar”. Under er der et felt, hvor du er velkommen til at skrive dine kommentarer.

Du skal være opmærksom på, at kommentarer først vil være synlige, når jeg har godkendt dem. Der er flere grunde til det.

Dels er det nødvendigt, da der er en del spam, der trods filtre ville oversvømme siden, hvis “ordet er frit”.

Dels er tonen både på sociale medier og i kommentarer på sider som min blevet skærpet gennem de sidste år.

Jeg ønsker ikke at gøre min hjemmeside til en slagplads for alle former for betragtninger eller angreb. Dine kommentarer må gerne være kritiske i forhold til det jeg skriver, så længe de er relevante og dialogbaserede.

Alle er velkomne til at kommentere mine indlæg, men jeg forbeholder mig ret til selv at vurdere, hvilke kommentarer, jeg ønsker at lægge plads til både med hensyn til tone og indhold. Jeg henstiller til god tone i kommentarer. Overholder du ikke det, bliver kommentarerne ikke publiceret.

Da jeg ikke har mulighed for konstant at have opmærksomhed på siden, kan der gå op til et par dage, før godkendte kommentarer er tilgængelige på siden.

Alle er naturligvis velkomne til at citere fra min side med udgangspunkt i de ©restriktioner, der er angivet nederst på alle sider. God tone vil også være at informere mig, hvis man citerer fra indlæg på denne hjemmeside.

Udgivet i Nyheder | Tagget , , | Kommentarer lukket til Indlæg på min hjemmeside kan kommenteres

Det handler om land!

Der var fulde hus i Ahornhallen, da tre unge palæstinensere fredag aften kiggede forbi for at fortælle om situationen i deres hjemland. De tre unge er ud af en gruppe på 6 unge fra forskellige venstrepartier, som i øjeblikket er i Danmark for at fortælle om livet i deres hjemland. En af de unge fortalte, at han aldrig havde set havet før han satte sig ind i et fly for at komme til Danmark. Han havde derimod prøvet at blive skudt ned for at ramme en israelsk-ejet bil… med et stykke agurk. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Kommentarer lukket til Det handler om land!

1. maj-tale i Ringsted 2013

1. maj. Nogen kalder det en kampdag. Jeg kalder det en status over, hvad vi nåede med alle kampene siden sidst. Og kampe har der såmænd været nok af. Ikke mindst, når vi stadig holder fast i, at vi vil have et solidarisk fællesskab. Se, dét er en kamp – og det er en kamp værd.

Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Nyheder | Kommentarer lukket til 1. maj-tale i Ringsted 2013

Sig nej til den nye offentlighedslov

Forslaget til en ny offentlighedslov blev fremsat i februar og har mødt voldsom kritik, da loven på afgørende områder afskærer offentligheden fra at kigge magthaverne i kortene – særligt hvad angår mulighederne for at undtage aktindsigt via lovens § 24 og § 27.
Den er en demokratisk katastrofe og betyder mindre kontrol med politikerne. Pudsigt nok har justitsminister Morten Bødskov erkendt, at loven ikke grundlæggende er ændret i forhold til den lov, som han selv var med til at kritisere og forkaste, da den tidligere regering fremsatte den. Nu hvor han selv er blevet minister, er det tydeligvis en anden sag for ham, men vi borgere mener noget andet: Loven var ikke god for demokratiet før, og den er ikke god for demokratiet nu! Så jeg vil anbefale at skrive under – mer end 66.000 andre har allerede gjort det, men der skal endnu flere til, hvis vi fortsat skal kunne kigge politikere og den måde beslutninger forvaltes på, i sømmene – og tro mig… DET ER NØDVENDIGT!

http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov den nye offentligheds

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Sig nej til den nye offentlighedslov

Job-Blog 31: Det synlige og det usynlige

Jeg har undervejs i denne Job-Blog fået mange kommentarer fra de, der har læst med. De fleste har været positive forstået på den måde, at mange har skrevet, at de kan kende noget af sig selv i mine indlæg. En kommentar handlede om de handicaps, man ikke kan se…

Et indlæg fra en læser, som jeg tænkte en hel del over, lød i al sin enkelthed: “Vi har også fået fpt ud fra, ingen erhversevne og alle behandlingsmuligheder udtømte. Jeg kan ikke og har ikke lyst til at tage billeder af min hjerne og min sjæl, ligesom du gør med dig selv og dit handicap.” Det stod der. Hverken mere eller mindre.

Læs resten

Udgivet i Handicapdebat, Job-blog | Kommentarer lukket til Job-Blog 31: Det synlige og det usynlige