![Jan V Jakobsen [jan-jakobsen.dk]](https://jan-jakobsen.dk/http://jan-jakobsen.dk/wp-content/uploads/2024/05/cropped-8244A9E7-C110-44B0-9C63-BACFE5FE78E2-1-1.png)
Tale ved 2. behandling af budget 2011 i Ringsted kommune
Farvel, velfærd.
Dette er den eneste rigtige overskrift på dette budget. Det er et budget, der tager fra de svage grupper i samfundet og fra børnene og skoleeleverne, som vi skal bygge fremtiden på. Der er igennem budgetforhandlingerne sket nogle ændringer, så nogle besparelser ikke er så store som man lagde ud med. Men ændringerne til det bedre er ikke gode nok. Derfor er jeg i dag nødt til at stemme imod en række forslag, selv om det ser både godt og positivt ud, at man ikke vil spare så meget som oprindeligt planlagt. Jeg mener ganske simpelt ikke, der skal være besparelse på de små skoler, på daginstitutionerne og på børn med særlige behov. I skyder jer selv i hælen med disse besparelser. Man tvinger børn ind i børnehaverne tidligere. De betyder færre personaleressourcer. Man laver lukkeuger i den sommerferie, der var, mens vi var et industrisamfund. Det er vi ikke mere, så det er ikke relevant – og det betyder færre persnaleressourcer. Man flytter børnene før i SFO. Det betyder færre personaleressourcer. Man flytter 7. klasserne fra de 7-klasses skoler. Man reducerer over en årrække minimumstildelingen. Det hedder salami-metode. Det er det samme som at lukke skolerne. Hvordan vil jeg så finansiere udgifterne. Ja, jeg tror rent faktisk godt, at den almindelige dansker vil betale lidt mere i skat, når det giver os en bedre folkeskole, som vi også skal have råd til at have i landområderne. Jeg mener, i modsætning til dem, jeg sidder sammen med i denne kommunalbestyrelse, at vi har et fælles ansvar. Et fælles ansvar for hinanden. Et fælles ansvar fo velfærden. Et af argumenterne for at lave besparelser på 50 mio. kr. har været, at hvis vi ikke gjorde det, så blev vi sat under administration. Det er det reelle argument for at spare. Når man nu er så bange for at blive sat under administration, så havde det eneste rigtige været at prøve at forbedre kommunens indtægter blandt andet gennem forhøjelse af grundskylden. Måske også ved at hæve skatterne. Det er den måde, vi kan sikre velfærden og fællesskabet også i fremtiden. Jeg vil lige indskyde, at jeg helst vil have skattestigningerne over staten, fordi det vil give progression, men det kan vi jo ikke beslutte her. Vi vil heller ikke få meget ud af at hæve skatterne de første par år. Det har regeringen sikret sig som en del af sin omvendte Robin Hood-politik: skattelettelser til de rige – og en klar-dig-selv kultur til alle os andre. Men vi bliver nødt til at lave civil ulydighed og gøre det alligevel, hvis vi vil have et velfungerende fællesskab også i fremtiden. Det er ren ideologi, det her – og både Socialdemokraterne og SF er hoppet lige ned i denne klistersuppe, der alene har til formål at gøre op med den offentlige sektor og privatisere så meget som muligt. Socialdemokraterne og SF er nu også lokalt totalt ude af stand til at vise andre alternativer end at forringe velfærden. Den politik, der nu lægges op til, er blot den sidste af en lang række stramninger bl.a. på daginstitutionsområdet, som jeg skammer mig over, at man vedtager om lidt. Det er ikke gennemtænkt. Det er ikke rimeligt. Det er borgerlig politik så det klodser. Og selv om man siger, at ”nu kommer der ikke flere nedskæringer”, så sker det alligevel. Med den politik, der lægges op til fra regeringen, vil det blive ved med at gå ad h. til – og vi får mange problemer bl.a. på arbejdsmarkedsområdet i de kommende år. Vi får også stadig færre muligheder for at gøre noget ved det lokalt. Så det er ikke sidste gang, der skal laves nedskæringer i Ringsted. Budgettet indeholder en række hensigtserklæringer. Det er jo svært at stemme imod mere borgerinddragelse… hvis det så bare bliver til mere end en hensigt. Det vil da være dejligt, hvis der kommer noget reelt ud af det. Som jeg startede med at sige, så er der en række punkter, jeg er nødt til at stemme imod i aften. Selv de reducerede besparelser er for store og rammer svage grupper. Det gælder både børn, ældre og mennesker med handicap. Det gælder i øvrigt også den kommunale administration, som man stresser mere og mere. Med disse ord må det jo gå som det bedst kan.
Dette er den eneste rigtige overskrift på dette budget. Det er et budget, der tager fra de svage grupper i samfundet og fra børnene og skoleeleverne, som vi skal bygge fremtiden på. Der er igennem budgetforhandlingerne sket nogle ændringer, så nogle besparelser ikke er så store som man lagde ud med. Men ændringerne til det bedre er ikke gode nok. Derfor er jeg i dag nødt til at stemme imod en række forslag, selv om det ser både godt og positivt ud, at man ikke vil spare så meget som oprindeligt planlagt. Jeg mener ganske simpelt ikke, der skal være besparelse på de små skoler, på daginstitutionerne og på børn med særlige behov. I skyder jer selv i hælen med disse besparelser. Man tvinger børn ind i børnehaverne tidligere. De betyder færre personaleressourcer. Man laver lukkeuger i den sommerferie, der var, mens vi var et industrisamfund. Det er vi ikke mere, så det er ikke relevant – og det betyder færre persnaleressourcer. Man flytter børnene før i SFO. Det betyder færre personaleressourcer. Man flytter 7. klasserne fra de 7-klasses skoler. Man reducerer over en årrække minimumstildelingen. Det hedder salami-metode. Det er det samme som at lukke skolerne. Hvordan vil jeg så finansiere udgifterne. Ja, jeg tror rent faktisk godt, at den almindelige dansker vil betale lidt mere i skat, når det giver os en bedre folkeskole, som vi også skal have råd til at have i landområderne. Jeg mener, i modsætning til dem, jeg sidder sammen med i denne kommunalbestyrelse, at vi har et fælles ansvar. Et fælles ansvar for hinanden. Et fælles ansvar fo velfærden. Et af argumenterne for at lave besparelser på 50 mio. kr. har været, at hvis vi ikke gjorde det, så blev vi sat under administration. Det er det reelle argument for at spare. Når man nu er så bange for at blive sat under administration, så havde det eneste rigtige været at prøve at forbedre kommunens indtægter blandt andet gennem forhøjelse af grundskylden. Måske også ved at hæve skatterne. Det er den måde, vi kan sikre velfærden og fællesskabet også i fremtiden. Jeg vil lige indskyde, at jeg helst vil have skattestigningerne over staten, fordi det vil give progression, men det kan vi jo ikke beslutte her. Vi vil heller ikke få meget ud af at hæve skatterne de første par år. Det har regeringen sikret sig som en del af sin omvendte Robin Hood-politik: skattelettelser til de rige – og en klar-dig-selv kultur til alle os andre. Men vi bliver nødt til at lave civil ulydighed og gøre det alligevel, hvis vi vil have et velfungerende fællesskab også i fremtiden. Det er ren ideologi, det her – og både Socialdemokraterne og SF er hoppet lige ned i denne klistersuppe, der alene har til formål at gøre op med den offentlige sektor og privatisere så meget som muligt. Socialdemokraterne og SF er nu også lokalt totalt ude af stand til at vise andre alternativer end at forringe velfærden. Den politik, der nu lægges op til, er blot den sidste af en lang række stramninger bl.a. på daginstitutionsområdet, som jeg skammer mig over, at man vedtager om lidt. Det er ikke gennemtænkt. Det er ikke rimeligt. Det er borgerlig politik så det klodser. Og selv om man siger, at ”nu kommer der ikke flere nedskæringer”, så sker det alligevel. Med den politik, der lægges op til fra regeringen, vil det blive ved med at gå ad h. til – og vi får mange problemer bl.a. på arbejdsmarkedsområdet i de kommende år. Vi får også stadig færre muligheder for at gøre noget ved det lokalt. Så det er ikke sidste gang, der skal laves nedskæringer i Ringsted. Budgettet indeholder en række hensigtserklæringer. Det er jo svært at stemme imod mere borgerinddragelse… hvis det så bare bliver til mere end en hensigt. Det vil da være dejligt, hvis der kommer noget reelt ud af det. Som jeg startede med at sige, så er der en række punkter, jeg er nødt til at stemme imod i aften. Selv de reducerede besparelser er for store og rammer svage grupper. Det gælder både børn, ældre og mennesker med handicap. Det gælder i øvrigt også den kommunale administration, som man stresser mere og mere. Med disse ord må det jo gå som det bedst kan.
