Hvis vi som mennesker med handicap skal have en fremtid i Danmark, så er det på tide, at vi erkender, at flinkeskolens tid er forbi.
Vi må bruge de ressourcer vi har mere offensivt og ikke kun til at producere metervis af høringssvar, magthaverne alligevel ikke læser.
Vi skal være en aktiv del af samfundet. Som i ethvert samfund er vi nogen, der kan og må bære større byrder på fællesskabets vegne – og vii må aldrig glemme, at vi skal kæmpe for solidaritet og støtte dem, vi har “glemt at udvikle” redskaber til, så alle får en chance. Alt for mange er udenfor og ladt i stikken.
Det kræver selvfølgelig et opgør med magt og økonomi, men det har vi jo til fælles med mange andre i det her samfund. Til sammen har vi mange kræfter.
Nu må vi stoppe med ynken og bruge kræfterne til fælles bedste.
