Den ungarskfødte fotograf Robert Capa deltog i verdens brændpunkter fra 1932 til 1954. Med sit kamera fastfrøs han billeder af situationer, hvor mange er så grusomme i deres autencitet, at vi måske engang engang imellem helst er dem foruden. Netop derfor synes jeg dog de skal ses. For samtidig med autencitet har Capa den sjældne evne at se varmen…
Der knytter sig den lige kuriøse kendsgerning til Robert Capas professionelle løbebane, at hans første offentliggjorte foto blev taget på Københavns Universitet i 1932, hvor Leo Trotskij talte om den russike revolutions betydning. I den anden ende af Capas liv var hans sidste foto, der blev taget, da han trådte på en landmine den 25. maj 1954 på vejen mellem Namdinh og Thaibinh i Indokina (Vietnam).
Ind imellem er heldigvis et livslangt værk, der indeholder langt mere end krigsfotos og foruden varme portrætter og varme mennesker tegner et billede af en fotograf, der har gaven at kunne se det gode fotos og give det videre til os. Bogen er spækket med eksempler på alle 600 sider og holder sig til få og meget relevante faktuelle kommentarer om fotografierne – der hvert og et taler for sig selv. Det er en bog, man ikke kun skal se men helst også eje, for den er værd at tage frem ikke kun én gang, men mange gange.
Robert Capa, der egentlig var ungarer, rejste rundt i Europas brændpunkter og lagde grunden til sin berømmelse gennem de fotografier, han tog under den spanske borgerkrig. Han fik amerikansk statsborgerskab og deltog som fotograf i 2. verdenskrig. Sammen med 3 andre fotografer grundlagde han i 1947 det berømte fotobureau Magnum, der eksisterer den dag i dag.
Robert Capa – the definitive collection af Richard Whelan, Phaidon Press 2004.
ISBN: 0714844497