Tracy Chevalier: Pige med Perleørering

 
 

 

Pige med Perleørering

Det er en lille og letlæst bog, som er berigende.

Bogen tager udgangspunkt i det berømte maleri ”Pige med Perlørering”af Jan Vermeer – hollandsk maler (1632-1675). ”Pige med Perleørering” er malet cirka 10 år før hans død og historien må siges at være fiktiv, for det er i virkeligheden ganske lidt, vi ved om Jan Vermeer. Han er dog heller ikke hovedperson i romanen, der handler om Griet, køkkenpigen hos Vermeer, som Tracy Chevalier bruger til at sætte en scene op på flere planer, så læseren får både et indblik i livet i Delft, maleriet og de sociale modsætninger i datidens Holland. Det bliver en spændende cocktail, som er værd at bruge lidt tid på.

Bogen er også filmatiseret af Peter Webber. Også filmen, som jeg faktisk så før jeg læste bogen, er meget fint lavet i sin stille form, der i sig selv minder mest af alt om ikke ét, men mange malerier, som instruktøren fører os igennem.Dette er et godt eksempel på, at film og bog går godt i spænd og at filmoplevelsen også kan give lyst til at læse bogen bag.

Både bog og film er efter min mening fantastiske, og supplerer hinanden bragende godt. De enkelte detaljer som filmmediet ikke helt får med, fanger man i bogen og det er lettere at se end beskrive de fejende maleriske sekvenser, som filmen er så rig på, end beskrive dem med ord. Så her er noget både at læse og se.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden. Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab.Tidligere kontaktperson for Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Formand for Ringsted Handicapråd fra 2006 til 2022. Byrådsmedlem for SF 2002-2010 og fra 2011-2021 for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Læs og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *