Oplevelse på Den Fynske Motorvej

Her kommer så lige et hjertesuk. I går var jeg i Aarhus. Midt på turen derover kom trangen til at lade vandet over mig. Den kan ganske naturligt komme over alle, der kører en lang strækning en varm sommerdag, hvor anbefalingen lyder, at vi endelig skal huske at drikke rigeligt med vand. Midt på Den Fynske Motorvej blev trangen for at lade vandet ubærlig, og min hjælper måtte køre ind på først mulige rasteplads, hvor det med tydelige symboler blev angivet, at her kunne man finde et handicaptoilet.

Vi haster ud af bilen med nødvendige remedier og når hen til toilettet, hvor jeg med en vis rutine konstaterer, at det trin, der jo absolut ikke burde være til et handicaptoilet, var lidt højt. Helt i den positive og naive ånd, at naturligvis kan mennesker med handicap bruge et handicaptoilet, stemmer jeg stolen op mod kanten og får første af tre hjulsæt over, mens min hjælper holder den iøvrigt tunge dørpumpe, så døren ikke smækker i.

Så var det slut. Jeg sad fast i døråbningen, der højst var 70 cm bred, og kunne hverken komme frem eller tilbage. Dilemmaet bliver nu, at min hjælper stadig med en fod på døren skal have fat i mit ryglæn og trække mig tilbage igen. Det lykkes efter et par minutters baksen, trækken og løften at få stolen fri.

Missionen var stadig ikke fuldført og trykket på blæren steg. Et nyt forsøg blev gjort. Denne gang med at bakke ind – og stadig ud fra devicen: et handicaptoilet må da være tilgængeligt på trods af, at trin og dør burde anskueliggøre, at her var vist enten tale om et mandagstoilet eller at “katten var rendt med målet”. Det lykkedes at komme ind og ærindet blev klaret. Det er desværre ikke enden på kvalerne, for ud var det helt nødvendigt, at jeg kørte baglæns, da døren skulle holdes oppe. En ligninde kant viste sig på indersiden, og nu blev stolen hængende, så det var nødvendigt at min hjælper løftede stolen fri samtidig med, at døren stadig skulle holdes. En ganske urimelig situation for min hjælper – og alene på grund af, at man er ude af stand til at planlægge og vedligeholde ordentligt. Det er muligt, at der har været en rampe op og ned over kanterne, men det er der ikke i dag. Det er muligt, at toilettet er opført før der i bygningsreglementet blev fastsat døre bredere end de max 70 cm. denne dør var. Dette sidste tvivler jeg dog på.

Jeg beklager dette lidt negative opslag, men det er i min optik utroligt, at vi nu også skal til at slås på denne front. Min kørestol er meget smal, under 65 cm i bredden, og når jeg kun med nød og næppe kan få dirigeret stolen gennem denne bredde er det helt ude af trit med virkeligheden. Der sker naturligvis en udvikling også inden for kørestole, og derfor er det nødvendigt, at man også fra, i dette tilfælde vejdirektoratets side, sikrer at bygningerne er rimeligt ajour med den teknologiske udvikling. Der er flere og flere bestræbelser på at gøre mennesker med handicap selvhjulpne ved hjælp af teknologi. En kørestolsbruger i elektrisk kørestol vil være lost, hvis kørestolen er bare lidt bredere end min og det er umuligt at holde en stram manuel dørpumpe mens man kører.

Alt i alt mangler der opdateringer på disse toiletter eller at man i det mindste fjerner de skilte, der signalerer, at her er et tilgængeligt toilet. Det er ganske enkelt falsk varebetegnelse. Nu har jeg ikke checket samtlige handicaptoiletter på min vej på de danske motorveje. Dette er ikke et forsøg på at hænge noget eller nogen bestemt ud. Jeg mener, rutinemæssige check er nødvendige på hele vejnettet for at undgå denne slags toiletter.