Isak Kornerup Houe – derfor stemmer jeg på Jan

Det er et par meget store sko, der skal fyldes. Men lige siden Jan Jakobsen meldte ud, at han kandiderede til posten har jeg været tryg ved, at vi får en god mand ved roret.

Der sker meget handicappolitisk i de her år. Og det er helt afgørende, at Muskelsvindfonden har en formand, der både har politisk slagkraft og kender det pragmatiske håndværk, det også er, at være handicappolitiker. Det kræver erfaring, både med handicappolitik og med ’almindelig politik’. Og det kræver, at man formår at holde sine personlige partipolitiske holdninger adskilt fra sin handicappolitik.

Jeg har arbejdet sammen med Jan i Muskelsvindfondens bestyrelse. Og jeg ved, at han har det, der skal til. Nogle kender ham måske som en lidt rød en på facebook og i byrådet. Men i handicappolitik er han benhård, professionel og ikke bange for at samarbejde på tværs af ideologi og politik. Det er det, som fonden har brug for og derfor er jeg sikker på, at han vil blive den stærke handicappolitiske formand, Muskelsvindfonden har brug for.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden. Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab.Tidligere kontaktperson for Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Formand for Ringsted Handicapråd fra 2006 til 2022. Byrådsmedlem for SF 2002-2010 og fra 2011-2021 for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Formandsvalg Muskelsvindfonden: Derfor stemmer jeg på Jan. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *