For 17 timer siden postede Sarah Glerup følgende velbevarede hemmelighed på sin Facebook-profil: “…Jeg har rodet mig ud i et eksperiment: Kan man synge sig igennem en audition, uden at X Factors dommere opdager, at man ikke trækker vejret selv??
Til lejligheden har jeg kamufleret min respirator med blondestof. Jeg håber, det lykkes at vise, at livet med en respirator kan være godt og aktivt og skattekronerne værd. Se udfaldet i morgen fredag kl. 20 på DR…”
Dette er ikke noget dagligdags. Det er det geniale breakthrougt i medierne for at fortælle om, at vi kan have et fedt liv med respirator. Det bliver den direkte kontakt med seerne, som vi har talt om i årevis. Det handler først og fremmest om at få en scene at fortælle den personlig historie fra. Sarah Glerup nu har gjort det adskillige gange før. Hendes Det Sarahkastiske hjørne. Hendes FLEKSJOB/Når funktionsnedsættelsen er permanent... Hendes Artikel: Krøbling kend din krop. Og med egne ord er Sarah “en lesbisk venstreradikal storesøsterhumanistnørd med muskelsvind”, der strør om sig med tanker og tegninger, der giver rigtig god mening. Så glæd dig. Der er power og tanke med denne optræden…
Det betyder så også, at jeg for første gang i mit liv skal se en hel X-faktor, men det gør ikke noget, for det giver mening for ikke kun mig – men for mange… men gad vide, hvor mange fredage det kommer til at sluge?