Handicappriser – til hvem og for hvad?

Fra uddelingen af Handicapprisen 2015 i Nyborg. Fra venstre Ole Skovsbøl, næstformand i handicaprådet, prismodtageren Martin Lang Nielsen og Martin Stenman, formand for handicaprådet.

Det er nu årstiden for uddeling af handicappriser rundt om i en lang række danske kommuner. Ikke mindst de sidste 10 år er der kommet gang i disse prisuddelinger, der naturligvis har vundet indpas samtidig med at handicaprådene er blevet obligatoriske i alle kommuner. Der er et naturligt behov for at sætte fokus på den lokale indsats på handicapområdet.

Selv overværede jeg, fordi jeg i anden anledning deltog i det møde, hvor handicapprisen blev uddelt, uddelingen i Nyborg den 26. november. Her gik Handicapprisen 2015 til den 26 årige Martin Lang Nielsen, der bor i Nyborg, er født døv og er blevet opereret over 50 gange hele vejen op gennem barndommen. Trods mange udfordringer har Martin Lange Nielsen altid vundet kampen. I begrundelsen for, at netop han fik prisen, hed det fra Handicaprådet, at Martin Lange Nielsen ikke mindst modtog prisen for hans aktive livstil, der har ført ham til at blive udtaget til døvelandsholdet. Det har givet ham muligheden for at komme med til både EM i Belgien til august 2016 og døves OL i Tyrkiet i 2017.

Jeg synes, det er en meget positiv udvikling, at der rundt om i landet er ved at komme fokus på at priserne gives til personer, der selv har et handicap. Vi må ikke underkende den store betydning det har at unge med handicap viser andre unge med handicap, at der er masser af muligheder.

Dette aspekt bør være en del af paletten som vi rundt om bør have mere fokus på. Der er i nogle situationer ikke noget galt i, at man giver handicappriser til mennesker med den mere traditionelle begrundelse at det “er mennesker, der gør noget godt for andre mennesker”. Det er i mange tilfælde en ganske fin betragtning, at man sætter noget i gang foraandre mennesker, der får en kvalitativ indvirkning på de menneskers liv, som man gør noget for.

Jeg tror blot, at vi ikke må underkende betydningen af, at vi sætter noget meget livsbekræftende i gang ved at bære fortællinger frem om mennesker, der kan inspirere andre til at se muligheder ud af et handicap, som man ofte selv oplever sætter begrænsninger i livet. Kan vi også bruge handicappriserne til at få slået syvtommersøm igennem, at vi ikke er vores handicap, men det kun er et livsvilkår, der kan forceres, så når vi længere.

Jeg synes Martin Lange Nielsens eksempel er en fortælling, der kan vise vej for andre unge med handicap. At fortælle og få italesat om aktive muligheder i stedet for begrænsninger synes jeg er en vigtig del af opgaven for en nutidig handicapbevægelse. Handicappriserne får en ny betydning, når de skaber adgang til at få formidlet vigtige fortællinger i pressen.