Oplæg om “Afhængighedens etik”

Jeg holdt tirsdag 14. april  et oplæg ved generalforsamlingen i Dansk Handicap Forbund i Odsherred. Emnet var “Afhængighedens Etik”. Afhængighed er mange ting. Det handlede blandt andet om afhængighedaf hjælpere, af hjælpemidler , sagsbehandlere og alle de mennesker, der får indflydelse i vores liv. Det handlede også om, hvad situationen gør både ved os, der er afhængige og de, der skal “hjælpe” os.

For mig er det vigtigt, at vi må aldrig acceptere, at vi er “overladt i andres hænder”. Vi skal hele tiden holde fast i vores egen suverænitet. Det handler ikke om “den enkeltes kamp mod systemet” men om kollektivt ansvar i vores bevægelse af mennesker med handicap.
Det er naturligvis ikke uden hindringer – men hvis vi kun ser konkurrencestat, flere sorte huller og glemmer at fokusere på vores egne, samlede kræfter, så taber vi. Uanset hvor få kræfter, vi synes vi har, så har vi mange sammen. Det gælder om ikke at bøje nakken. Og det er der mange muligheder for at undgå. Det er mit udgangspunkt.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden. Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab.Tidligere kontaktperson for Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Formand for Ringsted Handicapråd fra 2006 til 2022. Byrådsmedlem for SF 2002-2010 og fra 2011-2021 for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Om mit foredrag på facebook. Bogmærk permalinket.